Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens danske avisuddrag med rederier, Danske Bank og corona

29/11 06:41

BØRSEN

RINGE KVALITET GIVER MARKANT SVAGERE AFKAST PÅ VÆKSTBØRS

First North klarer sig betydeligt ringere end C25-indekset, viser en Børsen-analyse af 44 aktier på vækstbørsen. Afkast-udviklingen på aktierne er efter børsdebut i gennemsnit 63,3 procentpoint ringere end for de 25 største børsnoterede aktier. (forside + side 18-19)

BLACK FRIDAY SLOG REKORD: 1 MILLION SWIPES PÅ ÉT DØGN

Mobilepay rundede for første gang 1 million transaktioner, og havde fredag det højeste antal køb på en time nogensinde. Imens fik Nets tilbagegang på black friday. (side 2)

OMIKRON RAMMER ER ALLEREDE PRESSET EUROPA

P.t. er der flere spørgsmål end svar om den nye variant. Men i en situation, hvor smitten allerede stiger, anbefaler EU's sundhedsagentur at gribe hurtigt ind. Søndag blev den nye variant bekræftet i Danmark. (side 3)

OPKØB HAR LØFTET NORDJYSK HESTERIGMAND TIL MIA-SALG

Global Equestrian Group ejet af Andreas Helgstrand og kapitalfonden Waterland har yderligere to opkøb på vej. Et endnu ikke offentliggjort regnskab fra GEG viser en omsætning på 583 mio. kr. i 2020/21. (side 4)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KLIMAKRAV SENDER DANSKE OLIEREDERIER PÅ KURS MOD FUSIONER

Fusionsballet er skudt i gang blandt tankrederierne. Større selskaber og mere samarbejde er den eneste vej frem, lyder det fra rederierne Hafnia og Maersk Tankers. (forside + side 6)

AKTIECHEF: SKRU NED FOR RISIKOEN

Mens danskernes aktieformuer har sat rekord og er på sit højeste nogensinde, hejser aktiechef advarselsflaget. Sampension mener man, at investorerne lige nu har grund til at være opmærksomme på den risiko, de løber. (side 2)

30.000 DANSKERE HAR ALLEREDE SØGT OM AT KOMME PÅ ARNE-PENSION

Næsten 30.000 danskere har søgt om lov til at gå på tidlig pension, efter at regeringen i august åbnede for ansøgninger. Dansk Industri kalder tilstrømningen stærkt bekymrende. (side 4)

REGLERNE STRAMMES FOR AT REKLAMERE TIL BØRN OG UNGE PÅ SOCIALE MEDIER

Listen af virksomheder, der ikke længere må målrette deres reklamer til børn og unge under 18 år bliver udvidet med en ny lov. Samtidig sættes bødestraffen for overtrædelser markant op. (side 10)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE BANK ERKENDER BRUD PÅ DATAREGLER FOR 250.000 KUNDER

I ny advokatrapport indrømmer Danske Bank sort på hvidt at have brudt reglerne for databeskyttelse for 250.000 kunder. Men Datatilsynet afviser foreløbig at gå ind i sagen. Ekspert kalder tilsynets passivitet "stærkt kritisabel". (forside + side 28)

POLITIET EFTERFORSKER WEBSHOP MED KENDT CHAMPAGNE-IVÆRKSÆTTER I KULISSEN

Kritikken hagler ned over webshoppen Coolsnow, hvor politiet er i gang med at efterforske flere end 40 anmeldelser. I kulissen står den tidligere profilerede champagneiværksætter Søren Bælum fra en Aarhus-gruppe af webshop-ejere. (side 29)

TIDLIGERE DISCOVERY-DIREKTØR: ALDRIG MERE ET POLITISK TOPJOB

Christian Kemp førte i et halvt år offentlig krig mod TDCs YouSee, som droppede selskabets tv-kanaler. Siden blev hans stilling nedlagt. Nu er han hentet ind som næstkommanderende i en ung, dansk virksomhed. (side 32)

.\\˙ MarketWire