Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sydbank: Rentestigning kan sende dyre danske aktier i modvind

1/12 09:17

Flere danske aktiers indtjeningskvalitet har fået investorerne til at give dem en dyr prisfastsættelse, der dog kan komme under pres i 2022, når pengepolitikken i USA strammes op, og renterne stiger.

Det vurderer Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

- Det går normalt hårdest ud over de dyre dele af aktiemarkedet - og på den liste står de danske, skriver han i sin aktiestrategi.

Han peger derimod på de billigere europæiske aktier, som Sydbank ser et lidt bedre afkastpotentiale i, da en pengepolitisk stramning ikke bør dem ramme lige så hårdt.

- Med en høj andel af cykliske selskaber bør de europæiske aktier desuden få gavn af et fortsat opsving i europæisk økonomi, der fremstår noget mindre sencyklisk end den amerikanske, skriver aktieanalysechefen.

Han mener endda, at markedsforventningerne om en indtjeningsvækst i 2022 på 6,2 pct. kan overgås, hvis Omikron-varianten ikke lukker europæisk økonomi ned.

- Vi betragter fortsat Tyskland og Sverige som kernepositioner i den europæiske portefølje, men vækstskuffelser vil være skidt nyt for disse markeder, og billige britiske aktier kan være et sted at søge dækning. I Sydeuropa handler Italien fortsat mest attraktivt henset til den historiske prisfastsættelse, tilføjer Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire