Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aktier: Ambu til bunds i marked der vendte rundt i rød

3/12 17:06

Ambu blev endnu engang den helt store taber i det danske C25-indeks, der lukkede i rødt trods positive takter langt op ad dagen. Det er femte dag i steg, at aktien falder.

I bunden af indekset ligger også Bavarian Nordic og GN, mens Pandora, Netcompany og A.P. Møller-Mærsk indtager topplaceringerne.

Det samlede eliteindeks, C25, lukkede med et fald på 0,7 pct. i 1837,61.

Dermed fortsatte tendensen fra ugen, som foreløbigt kulminerede torsdag, hvor indekset præsterede sit tredjestørste daglige fald i år.

Indekset har tabt 9,1 pct. fra toppen 2020,69 den 12. november. Dermed nærmer det danske marked sig den aktiekorrektion, der har været talt om i snart et par uger, og som defineres ved et fald på 10 pct. fra toppen.

Frem til klokken 15.30 tegnede det ellers til, at C25-indekset skulle lukke i grønt, men det samlede indeks vendte rundt - anført af selskaber som Rockwool, FLSmidth, Lundbeck og GN - der alle dykkede uden selskabsspecifikt nyt.

MarketWire har spurgt adskillige aktiestrateger og analytikere, men det har ikke været muligt at pege på en specifik hændelse, der sender aktierne ned på det bestemte tidspunkt.

Flere peger dog på jobrapporten i USA, der en time tidligere viste en skuffende tilgang af nye job. Beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 210.000 personer i november, hvilket var under det halve af de 550.000, som var ventet ifølge Bloomberg.

Faldet sker i et generelt nervøst marked, der er følsomt over for nyheder. Også dagens udtalelse fra vaccineproducenten Biontech, der venter at vaccinerne skal tilpasses Omikron-varianten, blev derfor fremhævet af markedets iagttagere.

AMBU FALDER FEMTE DAG I TRÆK

Ambu, der producerer medicinaludstyr, falder for femte dag i træk og indtager endnu engang bundplaceringen i det danske eliteindeks.

Det sker uden selskabsspecifikt nyt.

Aktien faldt 6,6 pct. til 160,15 kr.

De foregående dage er aktien faldet henholdsvis 6,8 pct., 1,0 pct., 2,7 pct. og 4,3 pct.

- Der har nok været noget rotation væk fra de dyre vækstaktier, som jeg stadig vil betegne Ambu som. Det forklarer noget af det, men det er stadig voldsomt over den sidste uges tid. De aktier, der har klaret sig godt, har været for dyrt prissat, siger Martin Munk.

NETCOMPANY STIGER EFTER ANBEFALING

Netcompany får hævet sin anbefaling af Carnegie til "køb" fra "hold". Finanshuset rykker samtidig kursmålet op med en femmer til 810 kr.

Det viser data fra Bloomberg.

Netcompany-aktien steg 1,0 pct til 680 kr.

Pandora har fået indledt dækning af China International Capital Corporation med en "neutral"-anbefaling og et kursmål på 900 kr., viser data fra Bloomberg News.

Også Carnegie har opdateret sit syn på Pandora og hæver nu kursmålet til 1180 kr. fra 1150 kr., mens anbefalingen "køb" fastholdes.

Pandora steg 1,1 pct. til 844,20 kr.

MÆRSK STRYGER OP

B-aktien i Mærsk steg 0,8 pct. til 20.040 kr. fredag, mens A-aktien blev løftet 0,4 pct. til 18.810 kr.

Fredag morgen kom der nyt til rederiet fra rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), som viser stigende fragtrater.

SCFI, der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer verden over, steg i denne uge med 2,7 pct. og er i det seneste år steget 122 pct.

- Der er kommet ratetal, som ser stærke ud, og så er der kommet en mere bred opfattelse af, at de her rater holder niveau i længere tid, end vi havde troet tidligere. 2022 ser også ud til at kunne blive et godt år for Mærsk. Det kan være årsagen til, at den ligger lunt, siger Martin Munk.

ANALYTIKERMODVIND TIL VESTAS

Vestas har fået sænket både anbefaling og kursmål af amerikanske JPMorgan. Anbefalingen sænkes til "undervægt" fra "neutral", mens kursmålet nu hedder 180 kr. mod tidligere 190 kr., viser data fra Bloomberg News.

Aktien faldt 2,2 pct. til 203 kr.

Dertil kunne Vestas se, at tyske Nordex er løbet med en 300 megawatt, MW, stor kontrakt i USA. Vestas har til dags dato ikke annonceret en ordre i fjerde kvartal.

Hos Nordnet uddyber investeringsøkonom Per Hansen, at aktien fortsat ikke er billig, selvom den er faldet omkring en tredjedel i år.

- Nogle investorer fristes til at købe Vestas-aktien efter det store aktiefald. Det er naturligt. Kursen er indiskutabelt faldet markant i år, konstaterer han.

.\\˙ MarketWire