Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas/CEO: Hårde ordreforhandlinger efter stigning i omkostninger

15/12 12:30

Stigende priser på råmaterialer og transport skaber udfordringer for vindmølleindustrien, herunder for Vestas, der har hårde forhandlinger med kunderne, når de skal forsøge at få kompenseret for de stigende omkostninger i priserne.

På Vestas' kapitalmarkedsdag onsdag i København blev der spurgt ind til netop ordreudviklingen hos Vestas, som har været meget begrænset foreløbigt i fjerde kvartal. Det fik en deltager på kapitalmarkedsdagen til at spørge ind til, om Vestas var ved at prise sig ud af markedet.

- Jeg tror ikke, vi priser os selv ud af markedet, men jeg tror, at man priser sig selv ud af markedet, hvis man siger, at man ikke har hævet priserne, sagde administrerende direktør Henrik Andersen.

Han tilføjede, at der i øjeblikket er mange variabler i spil, og mange udviklere skal gå deres planer igennem igen, da udviklingen i forskellige typer af omkostninger har øget de samlede projektomkostninger betydeligt.

- Inputpriserne stiger, og de stiger med tocifrede rater. Det er ikke muligt at købe stål til gamle priser, sagde Henrik Andersen.

Han blev også spurgt ind til, om der er grund til bekymring for den beskedne ordreindgang i øjeblikket.

- Hvis vi tog ordrer nu, og den gennemsnitlige salgspris faldt, så skulle du være bekymret. Der er hårde drøftelser i øjeblikket, og der ville være grund til at bekymre sig, hvis elektricitetspriserne ikke havde flyttet sig. Så havde det været vanskeligt, sagde Henrik Andersen.

De stigende elpriser har nemlig samtidig betydet, at udviklerne kan sikre sig bedre vilkår, når de forhandler nye elsalgsaftaler. Problemet er imidlertid, hvis udviklere har indgået elsalgsaftaler før stigningen i elektricitetspriserne, og endnu ikke har købt møllerne til projektet.

.\\˙ MarketWire