Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Holland inviterer til havvindauktion med mulighed for negative bud

28/12 12:22

Holland åbner for budrunder på havmølleparker i to områder i den hollandske del af Nordsøen, hvor der kan udvikles 1,4 gigawatt vindenergi i zonen Hollandse Kust West.

Det særlige ved auktionen er, at der er tale om verdens første offshore vindauktion med mulighed for at negative bud - altså hvor udviklerne kan vælge at byde en pris, hvor de betaler for at opnå retten til at bygge og drive vindparkerne.

Det skriver Recharge News.

Hidtil er vindparker blevet opført med hjælp fra subsidier, men øget konkurrence og faldende priser på vindenergi over en årrække har på det seneste også gjort det muligt at gennemføre visse vindenergibudrunder uden subsidiering.

Ved den hollandske budrunde kan udviklerne tilføje et finansielt element på 50 mio. euro til deres bud, hvilket kan give dem ekstra point, når der skal vælges et vinderbud.

Interesserede selskaber eller konsortier kan indlevere deres bud fra 14. april til 12. maj, skriver Recharge.

Auktionen i Hollandse Kust West er opdelt i to områder på mindst 700 megawatt - og maksimalt 760 megawatt - omkring 52 kilometer ud for kysten, og minimumstørrelsen på møllerne er på 14 megawatt.

Vinderne af auktionen ventes at blive offentliggjort efter sommeren 2022. Efter tildelingen har de sejrende selskaber fem år til at færdiggøre konstruktionen af vindmølleparkerne og idriftsætte dem.

.\\˙ MarketWire