Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriserne stiger forud for potentiel rentestigning

11/1 08:02

Oliepriserne stiger tirsdag morgen, som følge af en større risikovillighed hos investorerne, mens de venter på en udmelding fra den amerikanske centralbankchef om potentielle rentestigninger, skriver Reuters. Priserne understøttes samtidig af, at flere olieproducenter fortsat kæmper med at øge produktionen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 81,22 dollar mod 81,02 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,74 dollar mod 78,30 dollar mandag eftermiddag.

En svækkelse af den amerikanske dollar holder oliepriserne oppe, da det medfører en billigere olie for handlere med andre valuta. Investorer fokuserer derfor på høringer, som et udvalg i det amerikanske senat, afholder senere på ugen for Federal Reserve-formand Jerome Powell og næstformand Lael Brainard. Her ventes de, ifølge Reuters, at løfte sløret for centralbankens planer om at stramme pengepolitikken og derved hæve renterne.

Markedet venter tallene fra de amerikanske olielagre, som tirsdag aften offentliggøres af American Petroleum Institute, API, efterfulgt af data fra det amerikanske energiministerium, EIA, onsdag. Analytikere venter ifølge Reuters et fald i olielagrene på 2 mio. tønder, hvilket vil markere den syvende uge i træk med faldende råolielagre.

Prisen på guld stiger tirsdag morgen.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1806,42 dollar mod 1794,64 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag aften 9551,5 dollar mod 9542,47 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire