Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank i højeste niveau i fem år efter opjustering og nye kursmål

12/1 13:02

Jyske Bank-aktien fortsætter onsdag opturen til det højeste niveau siden 2017, efter at blandt andet Danske Bank og Carnegie har hævet deres kursmål for bankaktien efter tirsdagens opjustering.

Danske Bank har hævet sit kursmål for Jyske Bank til 380 kr. fra 330 kr. med en gentagelse af den neutrale anbefaling "hold".

Den Silkeborg-baserede bank kom i forbindelse med opjusteringen også med en prognose for 2022, der ifølge Danske Bank landede 13 pct. over konsensusestimaterne.

Det skriver Bloomberg News.

Banken er ifølge Danske Bank blandt andet hjulpet af vækst i erhvervsudlån og en høj kreditkvalitet.

De strukturelle udfordringer fortsætter for Jyske Bank, men det danske bankmarked burde kunne nyde godt af betydelig medvind, vurderer Danske Bank.

Finanshuset Carnegie har i kølvandet af opjusteringen også løftet sit kursmål til 380 kr. med en fastholdelse af anbefalingen "hold". Her er kursmålet dog løftet fra 325 ker.

Jyske Bank-aktien ligger onsdag over middag med et plus på 6,5 pct. til 395,70 kr. efter tirsdagens fremgang på 3,4 pct.

.\\˙ MarketWire