Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Coloplast, Parken og Jyske Bank

19/1 06:32

BØRSEN

MUR AF TAVSHED OM KINESISKE DILEMMAER

Carlsberg, Novo Nordisk, Kirkbi, Mærsk og Danfoss har alle stærke interesser i Kina. Men de fem danske kæmper vil ikke redegøre for, hvordan de forholder sig til etiske dilemmaer som datasikkerhed og menneskerettigheder i landet. DI: Firmaer kan tabe meget p å at kritisere Kina, mens rådgiver finder det forståeligt, men nok ikke holdbart. (Forside, side 8-9)

COLOPLAST VAR PÅ FORKANT – NU SENDER FORMAND ADVARSEL

Coloplasts formand ser ikke meget fidus i at udpensle skattebetalinger, før EU's regler træder i kraft. Erfaringerne er ikke specielt gode, for tallene bliver brugt politisk mener formand Lars Rasmussen. (Side 2)

PARKEN SPORT & ENTERTAINMENT UNDERSØGER SALG AF PARKEN

Parken Sport & Entertainment er nu klar til at sælge ud af selskabets ejendomsportefølje, heriblandt Parken. (Side 4)

DAGLIGVAREKÆMPE SKYDER 450 MIO I LOKALE KØBMÆND

Lokale kæder er afgørende i Dagrofas strategi, hvorfor knap halvdelen af investeringerne går til Spar, Letkøb og Min Købmand. (Side 11)

REVISOR OM REGNSKABSKAOS HOS DANSK INVESTERINGSUDBYDER: DET VIRKER MYSTISK

Flere forhold ved et regnskab fra den danske investeringsfond Return Investment vækker undren hos en tidligere revisor og professor. (Side 16-17)

INVESTORER TAGER AKTIERISIKO OG SMIDER TECH OG OBLIGATIONER

Investorerne har en historisk høj overvægt af aktier og lav undervægt af obligationer, viser rundspørge fra Bank of America. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

OLIE HOPPER TIL HØJESTE PRIS I SYV ÅR

En tønde olie har ikke kostet mere siden 2014. Og ifølge den amerikanske storbank Goldman Sachs er turbulensen i energimarkedet langt fra slut. Derfor forudser banken voldsomme prisstigninger frem til 2023. (Side 8)

DANSKE AKTIER FIK KURSKLØ IGEN: KORREKTION HAR KOSTET 475 MILLIARDER I VÆRDI

2022 er bare ikke året for danske aktier. C25-indekset er nu i en korrektion, der efterlader det blandt verdens dårligste. Og det kan sagtens falde endnu mere, hvis renterne fortsætter med at stige, lyder det fra aktieekspert. (Side 10)

PARKEN VIL SÆLGE PARKEN I EJENDOMSHANDEL TIL MILLIARDER

Ifølge kritisk investor er ledelsen blevet presset til salg af bankforbindelsen Nordea, som har over 1 mia. kr. til gode. Bestyrelsesformanden i Parken Sport & Entertainment afviser al snak om pres. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

BANKERNE: DANSKERNE HAR TJENT 120 MIA KR. PÅ DET LAVE RENTENIVEAU

Med boligejerne som de store vindere har danskerne ifølge en analyse fra Finans Danmark over de seneste seks år tjent 120 mia. kr. på det lave renteniveau. De omdiskuterede negative renter har kostet private bankkunder 3 mia. kr. (Forside, side 6-7)

NY LOV KAN GØRE JYSKE BANK-PRAKSIS ULOVLIG

Det skal være nemmere for iværksættere og virksomheder at få en erhvervskonto i banken, og det kan få betydning for Jyske Banks krav om, at nye erhvervskunder bruger en revisor. (Side 4)

PARKEN S&E UNDERSØGER SALG AF NATIONALARENAEN

Parken Sport & Entertainment afsøger muligheden for at sælge hele eller dele af selskabets ejendomsportefølje. Det kan styrke selskabets kapitalgrundlag, oplyser Parken Sport & Entertainment i en børsmeddelelse. (Side 8)

ECCO VENDER RUNDT I EUROPA FOR AT SKUBBE NY FART I SALGET

Skokoncernen har gennemført ændringer, så salget til alle kunder i Europa nu får hoved [1] sæde i Schweiz og funktioner slås sammen. Målet er at få nyt tempo i skosalget. (Side 10)

DE NÆSTE PAR UGER KAN BLIVE SKELSÆTTENDE FOR AKTIERNE

Når de toneangivende amerikanske selskaber aflægger regnskab for fjerde kvartal 2021 bliver det med flere overraskelser iblandt, mener Nordeas analytiker – og det kan sætte sit præg på aktierne, hvor forskellen mellem vinderne og taberne står til at blive stor. (Side 14-15)

.\\˙ MarketWire