Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nettet strammes om ECB - markedet venter en rentestigning i september

19/1 15:00

Presset på Den Europæiske Centralbank, ECB, spidser til, da markedet efterhånden presser på for en rentestgining. I hvert fald er forventningen, at ECB vil hæve renten 10 basispoint til september til en rente på minus 0,4 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Selvom indikationerne fra ECB ikke har været mod en rentestigning i år, så er det blandt andet den høje inflation, der får forventningerne om en rentestigning i år til at øges.

Men centralbanken venter, at prisstigningerne vil aftage i løbet af i år.

- Det er ret svært at se, hvordan markedet vil genvinde tillid til, at inflationen er forbigående på kort sigt, fordi vi kommer til at se nogle ret svære data over de næste par måneder, siger Sandra Holdsworth, rentestrateg hos Aegon Asset Management, til Bloomberg.

- Markedet vil bare forblive nervøst forud for rentemødet i ECB, og bekymringerne går på, om ECB vil ændre politik og måske nedtrappe (obligationsopkøb, red.) hurtigere ligesom den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har gjort, siger hun.

ECB tog på sit seneste rentemøde den 16. december små skridt mod en stramning af pengepolitikken næste år.

Det skete med meldingen om, at banken vil standse opkøb af obligationer under det særlige pandemiske opkøbsprogram, PEPP, med udgangen af marts. Opkøbene under programmet har ligget på cirka 80 mia. euro om måneden.

Der bliver dog tale om en lidt mildere overgang, for ECB skruer fra april op for opkøbene under sit andet opkøbsprogram, APP, til 40 mia. euro om måneden i andet kvartal fra det nuværende niveau på 20 mia. euro om måneden. I tredje kvartal vil der desuden blive købt for 30 mia. euro, inden programmet atter sænkes til 20 mia. euro om måneden.

Det næste rentemøde i ECB finder sted den 3. februar.

.\\˙ MarketWire