Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter amerikansk dyk

21/1 07:20

Der er udsigt til rentefald på det danske obligationsmarked fredag morgen efter et stort dyk i de amerikanske renter både torsdag aften og fredag morgen.

Fredag morgen er den effektive rente på den toneangivende tiårige amerikanske T-bond 1,77 pct. på markedet i Tokyo. Det er 6 basispoint lavere, end da de danske handlere gik hjem torsdag.

Det giver også nedadgående pres på de danske renter, efter at renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme torsdag endte i 0,14 pct. efter et fald på 3 basispoint over dagen.

Fra makrofronten venter der fredag tal for forbrugertilliden både herhjemme og i eurozonen - i begge tilfælde foreløbige opgørelser for januar.

Derudover er eneste store højdepunkt en opgørelse af de ledende indikatorer i USA - en samling forskellige økonomiske nøgletal, der typisk kan bruges som rettesnor for den fremtidige udvikling i den amerikanske økonomi.

Økonomerne venter ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, at de ledende indikatorer steg med 0,8 pct. i december mod en fremgang på 1,1 pct. i november.

For forbrugertilliden i eurozonen venter økonomerne for januar et fald til minus 9,0 fra minus 8,3 i december.

.\\˙ MarketWire