Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Don Ø ser store farer for FC København ved salg af Parken

21/1 08:44

Fodboldklubben FC København kan komme i klemme, når nationalstadionet Parken og de øvrige ejendomme sælges.

Det vurderer den tidligere topchef i Parken Sport & Entertainment Flemming Østergaard ifølge Berlingske.

- Jeg synes, det er positivt, at ejerne/bestyrelsen undersøger mulighederne for et helt eller delvist salg af koncernen. Håber, at det for koncernens bedste vil være muligt at finde købere, der har kendskab til ejendomsdrift og sidst men ikke mindst erfaringen til at drive en fodboldklub, skriver den tidligere topchef, der også er kendt under navnet Don Ø, på Facebook.

Don Ø slår dog ned på planen om, at FC København også efter et eventuelt salg skal have Parken som stadion. Blandt andet spørger den tidligere topchef ind til, hvem der skal stå for renoveringen af stadionet.

Renoveringen kan kun betales gennem en dyr huslejeforpligtelse til københavnerklubben, der vil gøre den sårbar, lyder det videre i Facebook-opslaget.

Bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, Allan Agerholm, har tirsdag sagt til Berlingske, at ejendomsmarkedet lige nu er "lukrativt", og at det derfor giver mening at søge en fornuftig handel med de aktiver, som selskabet har.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://www.berlingske.dk/virksomheder/don-oe-salg-af-parken-kan-rumme-store-farer-for-fck

.\\˙ MarketWire