Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Credit Suisse ser breakeven-resultat i fjerde kvartal

25/1 07:04

Omkostninger til forskellige juridiske tvister kommer til at trække godt ned i resultatet hos Credit Suisse i fjerde kvartal, hvor storbanken af den årsag kun lige regner med et breakeven-resultat.

Fjerde kvartal vil være negativt påvirket af sagsomkostninger for omkring 500 mio. schweizerfranc, mens positive ejendomsreguleringer omvendt vil påvirke positivt med 225 mio. schweizerfranc, fremgår det af en handelsopdatering fra banken tirsdag morgen.

I forhold til den underliggende udvikling i banken oplyses, at der er set en reduktion i transaktionsbaserede-indtægter i investeringsbank-forretningen og i kapitalforvaltningsdelen, hvilket også blev indikeret i en meddelelse fra Credit Suisse tilbage i starten af november.

- Dette afspejler den sædvanlige sæsonnedgang, men derudover afspejler forretningsaktiviteten en tilbagevenden til mere normale handelsforhold efter det ekstraordinære miljø, der herskede i det meste af 2020 og 2021.

- Kombineret med en reduktion i vores overordnede risikoappetit, inklusive vores beslutning om delvist at forlade vores primære serviceforretning, har det resulteret i et tab for fjerde kvartal i investeringsbank-forretningen, skriver Credit Suisse.

.\\˙ MarketWire