Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Novo Q4: Sigter over analytikernes prognose for 2022 - NY

2/2 07:44

Novo Nordisk ser lavere vækst i 2022 end i det netop afsluttede regnskab. Medicinalkoncernen spår en vækst i omsætningen på 6-10 pct. i lokal valuta mod 11 pct. sidste år. Driftsresultatet ses stige 4-8 pct. ligeledes målt i lokal valuta mod en fremgang på 14 pct..

Det fremgår af årsregnskabet.

Analytikere havde inden regnskabet forudset en vækst på toplinjen på 7,8 pct. målt i lokal valuta og en fremgang i driftsresultatet på 5,4 pct.

Væksten i kroner venter Novo bliver henholdsvis 5 og 7 procentpoint højere end i lokal valuta målt på omsætning og driftsresultat.

Målt i kroner signalerer Novo dermed nu en vækst i omsætningen på 11-15 pct. og en vækst i driftsresultatet på ligeledes 11-15 pct.

Forventningerne overgår analytikerforventningerne ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk blandt 28 analytikere inden opjusteringen.

I faktiske tal venter Novo Nordisk ifølge MarketWires beregninger en omsætning i 2021 på 156,3-161,9 mia. kr. mod analytikerforventningen på 153,4 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Novo selv inden regnskabet.

Resultatet af primær drift signaleres i størrelsesordenen 65,1-67,4 mia. kr. mod analytikernes forventning om 64,2 mia. kr., mens bundlinjen indikeres i intervallet 48,6-51,7 mia. kr. mod estimeret 50,4 mia. kr. blandt analytikerne.

De finansielle nettoudgifter ses lande på omkring 2,8 mia. kr. Investeringer i faste anlægsaktiver ventes at udgøre omkring 12 mia. kr., af- og nedskrivninger ventes at blive cirka 6,5 mia. kr., mens de frie pengestrømme ses udgøre 50-55 mia. kr.

Den effektive skattesats ventes desuden at ligge i intervallet 20-22 pct., oplyser Novo Nordisk.

.\\˙ MarketWire