Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens internationale avisuddrag med Rusland, energi og rubel

8/3 07:14

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

EY OG DELOITTE TRÆKKER SIG FRA RUSLAND EFTER INVASION AF UKRAINE
De to analyse- og revisionskæmper EY og Deloitte trækker sig nu fra Rusland, efter at landet har invaderet Ukraine. Dermed følger selskaberne efter PWC og KPMG, der søndag meddelte det samme. EY har 4700 ansatte i landet, og tilsammen har "de fire store" omkring 15.000 ansatte og partnere i Rusland. (EY AND DELOITTE EXIT RUSSIAN OPERATIONS OVER UKRAINE INVASION)

TOYOTAS LASTBILSDIVISON FALDER TUNGT EFTER SNYD MED UDLEDNINGSDATA
Hino, der er et datterselskab under Toyota, som laver lastbiler og busser, kunne mandag notere sig sit største fald i mere end to årtier på første handelsdag, siden selskabet vedkendte at have forfalsket data for udledningen i nogle af sine motorer. Aktien faldt 16,8 pct. (TOYOTA TRUCK UNIT SHARES PLUNGE AFTER IT ADMITS CHEATING ON EMISSION DATA)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

KINESISKE TECH-FIRMAER OVERVEJER MULIGHEDER I RUSLAND

Kinesiske teknologiselskaber overvejer mulighederne for at tage markedsandele i Rusland, efter at en lang række vestlige virksomheder har trukket sig fra det russiske marked som følge af landets invasion af Ukraine. Det er en stor mulighed, vurderer analytikere, men ikke helt ligetil, da der som følge af krigen er omfattende logistiske udfordringer. Også muligheden for at modtage betaling er besværliggjort, ligesom de kinesiske virksomheder også skal navigere i de vestlige sanktioner. (CHINESE TECH FIRMS WEIGH OPPORTUNITIES IN RUSSIA AFTER WESTER PULLOUT)

DEN GLOBALE ØKONOMI GØR SIG KLAR TIL EFFEKTEN FRA KRIGEN I UKRAINE

Skyhøje råvarepriser, omfattende sanktioner og et potentielt forbud mod import af energi fra Rusland truer med at stække den globale økonomi. Det gør det også sværere at navigere for centralbankerne, der forsinker eller opbløder kommende rentestigninger efter at have lænet sig op ad nemme penge for komme gennem coronakrisen. (GLOBAL ECONOMY BRACES FOR IMPACT OF RUSSIA'S WAR ON UKRAINE).

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

BIDEN OVERVEJER FORBUD AF RUSSISK OLIE

Den amerikanske regering overvejer at forbyde import af russisk olie. Det sendte mandag benzinpriserne op og aktierne ned. Indtil videre er der ikke truffet en endelig beslutning, siger talskvinde for Det Hvide Hus, Jen Psaki. (U.S. WEIGHS RUSSIAN OIL BAN AS GAS PRICES SURGE AND UKRAINE WAR GROWS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

TYSKLAND AFVISER EMBARGO PÅ RUSSISK ENERGIEKSPORT

Tyskland fik mandag lagt en dæmper på olie- og gasprisstigningerne, efter at USA foreslog en embargo på russisk energieksport. De amerikanske overvejelser sendte mandag gaspriserne op i højeste niveau nogensinde. (ENERGY PRICE SHOCK EASES SLIGHTLY AS GERMANY ALLAYS FEARS OF IMMINENT RUSSIA EMBARGO)

TÆNKETANK ADVARER MOD SVÆKKELSE I BRITERNES PRIVATØKONOMI

Den britiske tænketank Resolution Foundation advarer mod det største fald i pengebeholdningerne i de britiske husholdninger siden midten af 1970 på grund af stigende energipriser som følge af Ruslands invasion af Ukraine. (UK HOUSEHOLD INCOMES FACING BIGGEST DECLINE SINCE MID-70S, SAYS THINKTANK)

ENDNU TO REVISIONSGIGANTER TRÆKKER SIG FRA RUSLAND OG BELARUS

Revisionshusene EY og Deloitte følger nu eksemplet fra KPMG og PWC og trækker forretningen ud af Rusland og Belarus som reaktion på den russiske invasion af Ukraine og sanktioner affødt deraf. (BIG FOUR ACCOUNTANCY FIRMS CUT OFF BUSINESSES IN RUSSIA AND BELARUS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

RUBEL-SVÆKKELSE SKABER FRYGT FOR MISLIGHOLDT GÆLD

Den russiske rubel er blevet svækket til laveste niveau nogensinde. Det skaber frygt for, at den russiske regering vil misligholde tilbagebetaling på flere udenlandske lån. (ROUBLE'S FALL GATHERS PACE AS FEARS RAISED OVER DEFAULT)

DIREKTØRER OG FORMAND TRÆKKER SIG FRA RUSSISK MINEGIGANT

Bestyrelsesformand og fem direktører har trukket sig fra det russiske mineselskab Polymetal International, oplyser selskabet mandag uden specifik årsag. Det russiske selskab er børsnoteret i London. (CHAIRMAN AND FIVE DIRECTORS QUIT RUSSIAN GROUP POLYMETAL)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

LONDON STOCK EXCHANGE SUSPENDERER HANDEL MED 28 RUSSISKE SELSKABER

Børsen i London har mandag suspenderet handel med 28 russiske selskaber, der er påvirket af sanktioner fra Vesten, heriblandt Gazprom og Sberbank. Flere suspensioner kan følge, hvis andre selskaber påvirkes af sanktionerne. (LONDON STOCK EXCHANGE SUSPENDS TRADING IN 28 RUSSIAN COMPANIES)

.\\˙ MarketWire