Genmab: Salg af Darzalex slog forventninger i første kvartal - NY
19/4 12:38
Salget af det Genmab-udviklede knoglemarvskræftmiddel Darzalex, som er udlicenseret til Johnson & Johnson, overgik forventningerne i første kvartal 2022.
Salget af Darzalex endte i kvartalet på 1,86 mia. dollar. Her var på forhånd ventet 1,67 mia. dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.
Det viser Johnson & Johnsons regnskab tirsdag.
Ud af den samlede salgsomsætning stod USA for 953 mio. dollar, mens salget i resten af verden lød på 903 mio. dollar.
.\\˙ MarketWire
