Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ISS OVERBLIK Q1: Normalisering efter corona øger vækstforventning - NY

3/5 06:34

Efter en bedre end ventet udvikling i første kvartal har ISS mandag aften opjusteret sine forventninger til den organiske vækst.

Det fremgår af en regnskabsopdatering for første kvartal.

ISS regner nu med en organisk vækst på "over 4 pct." i 2022 mod førhen et bud på en fremgang på "over 2 pct."

- Den gradvise bedring fra covid-19 og tilbage-til-kontoret udvikling forventes at fortsætte i løbet af året, hedder det.

Serviceselskabet fik i årets første tre måneder en omsætning på 18.075 mio. kr., hvilket var bedre end ventet blandt analytikerne. Ifølge konsensusestimater indsamlet af ISS var der ventet 17.607 mio. kr.

Det svarer til en fremgang på 3,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, da salget blev på 17.454 mio. kr. For et år siden måtte selskabet notere sig en tilbagegang på 8,8 pct. på toplinjen.

Der var samtidig tale om en organisk vækst på 5,4 pct. i første kvartal i år mod ventet 3,3 pct., mens der året før på grund af corona var en tilbagegang på 5,6 pct.

- Omsætningen i første kvartal 2022 var 3 pct. over niveauerne fra før covid-19 i første kvartal 2019. Indtægterne fra både rengøring og tekniske services var over niveauerne fra før covid-19, hvilket indikerer fortsat strukturel efterspørgsel og vækst i ISS' kerneydelser, hedder det fra ISS, som oplyser, at det nu kun er området for Food Services, der ikke har indtægter over niveauet fra før coronapandemien.

ISS fastholder forventningerne til driftsmargin og den frie pengestrøm på henholdsvis over 3,5 og 1,3 pct., men koncernen bemærker i sin meddelelse, at den underliggende udvikling i driftsmarginen "fortsat forbedrede sig" i første kvartal 2022.

- Omkostningsinflation og beskyttelse af marginer er blevet styret stramt gennem prisstigninger og omkostningsreduktioner. En stor del af årets forventede prisstigninger er allerede blevet gennemført i kvartalet.

ISS fremhæver også, at turnaround-planerne for dårlige kontrakter og lande udvikler sig som planlagt, og i Storbritannien har selskabet endda nået sine mål ni måneder før tid.

- Første kvartal var en god start på året, og udviklingen er et vidnesbyrd om den fortsat stigende efterspørgsel efter vores ydelser, kommenterer administrerende direktør i ISS, Jacob Aarup-Andersen, i regnskabsopdateringen.

Tabel over ISS ' regnskab for første kvartal af 2022:

Mio. kr.
Q1 2022
Q1 2022 (e)
Q1 2021*
FY 2022 (e)
FY 2021*
Omsætning
18.075
17.60717.45473.24571.363
- Nordeuropa
7041
--6718
--27.685
- Central- og Sydeuropa
5814
--
5878
--
23.585
- Asia & Pacific
3279
--
3129
--
12.381
- Americas
1815
--
1599
--
7.566
Organisk vækst i %
5,4
3,3-5,62,22,0
- Nordeuropa3
---5---8
- Central- og Sydeuropa5
---1
---2
- Asia & Pacific1
---2
---3
- Americas29
---27
---18

(e) = medianestimater indsamlet af ISS blandt op til 10 analytikere.

* Sammenligningstal renset for nye ikke-fortsættende aktiviteter. Chile indregnet under fortsættende aktiviter som del af Americas.

ISS' forventninger til 2022:

Mia. kr.
Ved Q1
Ved Q4´21
Organisk vækst i %
"Over 4"
"Over 2"
Driftsmargin* i %
"Over 3,5"
"Over 3,5"
Frie Pengestrømme
"Over 1,3"
"Over 1,3"
*Før restrukturering og engangsomkostninger

.\\˙ MarketWire