Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Demant, Jyske Bank og Carlsberg

4/5 06:32

BØRSEN

FORVALTERE: VÆRSTE AKTIEHUG ER OVRE SELVOM RENTEN VIL FORTSÆTTE OP

Renterne er pisket i vejret og giver store dønninger på aktie- og boligmarkedet. Maj Invest-direktør Jeppe Christiansen tror, at renten vil fortsætte op, men at aktiesmækkene er overstået. Rentestigning er indpriset i amerikanske tech-aktier. (Forside, side 6-7)

SPORTSKÆDE FÅR OVERSKUD EFTER FIRE ÅR

Sportskæden Intersport har døjet med underskud efter partnerflugt til konkurrenten Sport24. Nu leverer firmaet dog igen overskud. (Side 4)

JYSKE BANK LUREPASSER MED NEGATIVE RENTER

Privatkunderne slipper ikke nødvendigvis for minusrenter, selvom renterne stiger. Bankens topchef, Anders Dam, vil ikke svare på det. (Side 8)

PILOTER OPTRAPPER RETSSAG MOD SAS I NORGE

SAS’ topchef har ikke medvind med ny strategiplan. Situationen for SAS strammer til efter optrapning af jura-fejde. (Side 10)

TURNAROUND NÆRMER SIG SLUTDATO FOR ISS

Organisk vækst hos ISS rammer 5,4 pct. i årets tre første måneder og afføder opjustering, viser handelsopdatering. (Side 12)

AMERIKANSKE RECESSIONSLAMPER BLINKER RØDT

Den amerikanske centralbank kan være på vej med en byge af rentehop, som potentielt sender amerikansk økonomi ud i en recession, vurderer flere økonomer. (Side 14-15)

KINESISK MARKED HALTER EFTER FOR DEMANT

Ifølge Demants topchef er der vækst på tværs af en lang række markeder i høreapparatindustrien, men Kina er fortsat en udfordring. (Side 24)

DANSKE MILLIARDFONDE LÆGGER GRØNT PRES PÅ SELSKABER

For første gang har den danske investeringsbranche opgjort det samlede omfang af aktivt ejerskab. (Side 25)

BERLINGSKE BUSINESS

CARLSBERG SKRUER OP FOR ALKOHOLFRIE ØL OG NYE MARKEDER

Den storstilede satsning i Rusland skal afvikles og erstattes af nye forretningsområder. Carlsberg-topchef Cees ‘t Hart presses til at skrue op for væksten i Asien og Europa, og så skal der flere typer alkoholfrie på bordet. Analytikerne ser et stort potentiale i Carlsbergs nye kurs. (Forside, side 4-5)

RUSLAND GÅR TIL FRONTALANGREB PÅ LEGOS VAREMÆRKE

Stribevis af ansøgninger er dukket op i det russiske patentsystem, hvor russere forsøger at overtage store, vestlige virksomheders varemærker. Nu går det ud over Lego som den første danske virksomhed. (Side 2)

SKATTEMINISTERIET ANKER MILLIARDSAG MOD MÆRSK EFTER NEDERLAG I LANDSRETTEN

Landsretten gav for nylig Mærsk og Total ret. Skat kunne ikke skrue op for beskatningen af de to selskabers olieindtægter fra Qatar og Algeriet. Trods det klare nederlag har Skatteministeriet anket sagen til Højesteret. Mærsk og Total er overrasket og forundret over anken. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TOPSOE VENDER RYGGEN TIL DEN FOSSILE INDUSTRI

Danske virksomheder har kastet sig ud i et kapløb om at få del i de 11.000 mia. kr., der over de næste årtier skønnes at blive investeret i såkaldte elektrolyseanlæg til produktion af grøn brint. Førende på området er danske Topsoe. (Forside, side 9-11)

DEMANT FÅR ET TRECIFRET MILLIONTAB

Høreapparatkoncernen Demant opgiver at få de penge fra det russiske marked, selskabet har til gode. (Side 6)

ENERGIGIGANT TABER MILLIARDER PÅ ØRSTED

Topchefen i Danmarks største energikoncern, Andel, forudser, at hvis de tårnhøje energipriser fortsætter, kan omsætningen ramme 200 mia. kr. i 2022. (Side 8)

PFA SENDER MILLIARDBELØB I RETNING AF KUNDERNE

I disse dage er PFA ved at sende de årlige penge fra den såkaldte kundekapital videre til kunderne. (Side 8)

ERHVERVSKUNDER SIKRER JYSKE BANK EN FLYVENDE START

Jyske Bank oplever en tiltagende udlånsvækst, især fra erhvervskunder. Resultatet er på samme niveau som sidste år. (Side 12)

ISS-CHEF: VIRKSOMHEDER INVESTERER I AT VÆRE ATTRAKTIVE

ISS er overrasket over, at medarbejderne er vendt så hurtigt tilbage til kontorerne. Nu forudser servicegiganten større vækst. (Side 12)

GEORG JENSEN GÅR FRA MINUS TIL PLUS EFTER MILLIONTAB

Den danske designvirksomhed Georg Jensen A/S løftede omsætningen med 19 pct. i fjor – spredt over markeder rundtom i verden. (Side 14)

DANSK STORLANDBRUG HAR EN KVART MIA. KR. I KLEMME I RUSLAND

Landbrugskoncernen Goodvalley, som er ejet af danske landmænd, forsøger nu at sælge sine aktiviteter i Rusland. Koncernen driver også en række store farme i Ukraine, hvor landbrugssektoren er under voldsomt pres. (Side 16)

.\\˙ MarketWire