Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Danske Bank, FLSmidth og GN

6/5 06:32

BØRSEN

DANSKE BANK VIL STANDSE PRIVATKUNDERS FLUGT

Danske Bank har mistet privatkunder i årevis. Administrerende direktør Carsten Egeriis erkender, at det i høj grad skyldes bankens mange møgsager. Han vil forbedre samfundets opfattelse af banken. Og det er nødvendigt ifølge bankekspert. (Forside, side 6-7)

ORDRERNE VÆLTER IND HOS FLS – FORGYLDT AF HØJE RÅVAREPRISER

Høje priser på råvarer er vand på FLS' mølle – kunderne tjener styrtende, og behovet for mineudstyr er enormt. (Side 4)

NETCOMPANY GÅR FRA 1000 TIL 6000 ANSATTE PÅ FEM ÅR

Netcompanys omsætning er steget med 60 pct. i første kvartal 2022. Topchef André Rogaczewskis plan er at ansætte endnu flere. (Side 8)

SCHOUW HENSÆTTER 56 MIO. KR. TIL TAB I RUSLAND

Industrikonglomeratet Schouw & Co. frygter at miste op til 80 mio. kr. på driftsresultatet på grund af stop for handel med Rusland. (Side 10)

REDERIET NORDENS SALG STEG KRAFTIGT I "FREMRAGENDE" KVARTAL

Det danske tørlast- og tankrederi DS Norden er kommet ud af første kvartal med en del flere penge på bundlinjen. (Side 10)

WS AUDIOLOGY ER KONSERVATIVE

Høreapparatkoncernen WS Audiology er kommet stærkt fra start, fortæller topchef, men der er stor markedsusikkerhed. (Side 12)

CHIPMANGEL RAMMER GN AUDIO HÅRDT

GN Store Nords headsetforretning har i en lang periode leveret høje vækstrater, men nu har mikrochipmangel og kaotiske forsyningskæder sat en kæp i hjulet. (Side 14)

C25-SELSKABER OVERRASKER POSITIVT MED OPJUSTERINGER

C25-selskaberne overrasker med opjusteringer på stribe. Inflation kan dog give større modvind senere på året, lyder vurderingen. (Side 16)

TOPCHEFER FRYGTER FORSYNINGSKAOS EFTER KINESISK LOCKDOWN

Igen udfordrer massive nedlukninger i Kina danske virksomheder – og igen står de tilbage uden anelse om, hvad fremtiden byder på. (Side 18-19)

SPAR NORD HÅBER MINUSRENTER FORSVINDER I 2023

De forhadte minusrenter i banken kan måske være historie allerede i starten af 2023, vurderer topchef i Spar Nord. (Side 22)

NYKREDIT SLÅR TILBAGE I KONKURRENCESTRID

Nykredit er endnu fåmælt om Handelsbanken-opkøbet, der er gået ind i en afgørende fase. (Side 24)

BERLINGSKE BUSINESS

CENTRALBANKER HÆVER RENTEN PÅ STRIBE MIDT I TURBULENT TID

Den britiske centralbank satte i går igen renten op og føjer sig dermed til den lange liste af centralbanker, der har flyttet rentefoden til bremsen. Det kommer på et tidspunkt, hvor inflationen i forvejen suger købekraft ud af husholdningerne. Frygten for inflation er den drivende kraft, men verdensøkonomien har aldrig før oplevet, hvad der sker lige nu. (Forside, side 8-9)

KRIMINELLE OPTRAPPER MILLIONSVINDLEN MOD DANSKERNES NETBANK

Stadig flere bliver udsat for svindlere, der vil tømme deres bankkonto – og i omkring halvdelen af tilfældene lykkes det de kriminelle at rende med penge efter at have overtalt ofrene til at udlevere brugernavne og adgangskoder. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TIDLIGERE SPAR NORD-DIREKTØR SVINDLEDE FOR 20 MIO. KR.

Gennem 15 år bedrog en forhenværende kommunikationsdirektør i Spar Nord systematisk banken for 20 mio. kr., som han ifølge eget udsagn har fyret af, lige så hurtigt som de kom ind på kontoen, på rejser, tøj, biler og vin. (Forside, side 6-7)

SPAR NORD AFSÆTTER FLERE PENGE TIL FREMTIDIGE TAB

Spar Nord får ikke samme gevinster fra væksten på markedet for erhvervskunder som andre banker, men topchefen er tilfreds med resultatet for første kvartal. (Side 10)

COLOPLAST SKAL LEVERE HØJERE VÆKST FOR AT INDFRI STRATEGIEN

Medicoselskabet Coloplast bøvler med at finde vækstformlen og ligger et stykke fra de langsigtede ambitioner. Der skal leveres, lyder det fra topchefen. (Side 12)

NETCOMPANY SKAL FORDØJE OPKØB FØR NYE EROBRINGER

Netcompany fortsætter rejsen mod rollen som europæisk storspiller, men skal lige fordøje det seneste opkøb, fortæller topchef André Rogaczewski. Imens kører kerneforretningen videre med 500 nye ansatte på et år. (Side 12-13)

NYKREDIT AFVISER KRITIK FRA RIVAL

Nykredit tjente 2,9 mia. kr. før skat i årets første tre måneder, og Totalkredit er nu meget tæt på at sidde på halvdelen af markedet for realkreditlån. (Side 12-13)

GN STORE NORD STARTER ÅRET MED UNDERSKUD

Den danske høreapparat- og hovedtelefonkoncern GN fik et fald i omsætningen på 21 pct. og et minus på 227 mio. kr. før skat i årets første kvartal. Forventningerne for hele året bliver ikke ændret. (Side 13)

KAOS I KINA SKABER BØVL FOR DANSKE SELSKABER

Danske virksomheder kæmper med det ene problem efter det andet på det ellers for mange lukrative kinesiske marked. Frygten for endnu større nedlukninger lurer i horisonten. (Side 16)

.\\˙ MarketWire