Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian/CFO: Ser fase 3 mod RSV blive dyrere af konkurrence - NY

9/5 10:01

Bavarian Nordic er i konkurrence med nogle af de helt store spillere, når selskabet skal rekruttere patienter til sit fase 3-forsøg mod RSV, der er en af selskabets afgørende vaccinekandidater for fremtiden.

Det kan få betydning for prisen, fordi konkurrencen påvirker de beløb, som selskaberne betaler for at skaffe patienter på de klinikker, hvor forsøgene udføres.

- Det gør selvfølgelig, at der er lidt mere konkurrence om de her sites. Du bruger typisk ikke de samme sites på konkurrerende forsøg, så det giver noget konkurrence og presser prisen lidt i forhold til, hvad du skal betale for at få nogle af de sites i hus. Det er ikke en umulig opgave, men det giver konkurrence, og den udfordring tager vi gerne med, siger Henrik Juuel, der er finansdirektør i Bavarian Nordic, til MarketWire.

RSV er et luftvejsvirus, og den første patient blev indrullet i Bavarians vaccinestudie mod virusset i april i år. Målet er, at studiet skal omfatte 20.000 patienter fordelt på 115 klinikker i USA og Tyskland, og de sidste patienter skal være indrullet i fjerde kvartal.

PRISERNE STIGER

Udfordringen er imidlertid, at store selskaber som Pfizer og GSK er i gang med den samme øvelse, og det presser priserne op, når flere selskaber kæmper om patienter og klinikker. Han ønsker dog ikke at sætte tal på den mulige prisstigning.

- Det er i inflationsniveauet, som vi også taler om andre steder. Det er ikke noget, der påvirker vores forventninger til i år, siger Henrik Juuel.

- Vi har tidligere sagt, at studiet med RSV kommer til at koste 250 mio. dollar, og det er stadig i det niveau, vi regner. Det kan blive en smule dyrere, men det er for tidligt at sige, fordi det først bliver afsluttet med opfølgningsstudierne, der kører ind i 2024, tilføjer han.

DYBERE LOMMER

Henrik Juuel hæfter sig dog også ved flere fordele i konkurrencen. Først og fremmest er det et resultat af, at de store selskaber har udskudt deres studier, og dermed halter Bavarian Nordic ikke længere bagefter.

- Det er gode nyheder for os, fordi det gør, at vi kan "catche up". Når man ser på det udefra, så ligner det, at de har ramt en sæson, hvor de ikke har fået nok tilfælde af RSV, siger han.

- Vi kan så håbe på, at vi rammer den rigtige med vores forsøg, så vi ikke også skal ud i en forlængelse, lyder det videre.

En forlængelse koster både tid og penge, og derfor er det afgørende for selskabet ikke at ende i den situation. I den situation vil de blive mere udfordret end store selskaber, de er oppe imod.

- De har dybere lommer, men vi mærker ikke nogen præference fra klinikkernes side. De synes, at det er spændende at være en del af det her, men ellers handler det mest om, at der er en markedspris, og den må man så betale for at komme ind hos klinikkerne, siger Henrik Juuel.

For at et resultat er brugbart, kræver det, at et tilstrækkeligt antal af de patienter, der er en del af forsøget, bliver inficeret naturligt med RSV. Ellers er der ikke nok personer at hente data fra.

Under coronapandemien har befolkninger rundt om i verden holdt sig hjemme og adskilt fra hinanden, og det har skabt færre smittetilfælde af en lang række sygdomme.

.\\˙ MarketWire