Zealand Pharma sælger V-Go-insulinleveringsenhed for 10 mio. dollar
17/5 12:17
Zealand Pharma har indgået en aftale om at sælge V-Go-insulinleveringsenheden til Mannkind Corporation for 10 mio. dollar i upfront betaling samt yderligere salgsbaserede milepæle.
Det skriver Zealand Pharma i en meddelelse, hvori det også fremgår, at visse varebeholdninger og medarbejdere også er omfattet af vilkårene i aftalen.
V-Go er én gang daglig bærbar insulinleveringsenhed, der hjælper med at kontrollere blodsukkeret i hverdagen.
- Denne transaktion er et vigtigt skridt fremad i eksekveringen af den strategiske refokusering, vi skitserede i slutningen af marts, idet vi finder partnere til vores kommercielle og senstadie aktiver og prioriterer forskning og udvikling af innovative nye peptidterapier, siger Adam Steensberg, administrerende direktør i Zealand Pharma.
Dagens nyheder påvirker ikke Zealand Pharmas finansielle prognose for 2022, skriver selskabet.
Zealand Pharma ligger tirsdag middag med en stigning på 13,1 pct. i 81,40 kr.
.\\˙ MarketWire