Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu skifter topchef fra i morgen - NY2

19/5 16:26

Ambu har lavet en flyvende udskiftning på pladsen som administrerende direktør, hvor Britt Meelby Jensen overtager tømmerne allerede i morgen, den 20. maj.

Topchef gennem de seneste tre år Juan Jose Gonzalez stopper i Ambu, men vil støtte den nye administrerende direktør efter behov.

Aktien i Ambu stiger 16,3 pct. til 100,80 kr. Kort inden meddelelsen lå aktien i cirka 85,50 kr.

Britt Meelby Jensen har mere 20 års erfaring fra medicinal- og medicosektoren og har siden 2019 også siddet i Ambus bestyrelse - en rolle, hun nu træder ud af.

- Med mere end 20 års erfaring indenfor sundhedsvæsen og generel ledelse og hendes arbejde i Ambu-bestyrelsen, er vi overbevist om, at Britt Meelby Jensen er den rigtige profil til at tage over som administrerende direktør, mens vi fortsat går forrest i skabelsen af marked for endoskoper til engangsbrug, siger Jørgen Jensen, formand for Ambu’s bestyrelse og fortsætter:

- Den overordnede strategiske retning er uændret, men i den kommende periode vil Britt Meelby Jensen sammen med bestyrelsen og hendes ledelsesteam vurdere behovet for taktiske og driftsmæssige justeringer af strategien.

Ambus forventninger til 2021/22 er uændret en organisk vækst på over 13 pct. og en EBIT-margin på over 5 pct.

Britt Meelby Jensen har senest fra 2019 været administrerende direktør for Swedish Atos Medical, indtil hun stod i spidsen for salget af virksomheden i begyndelsen af 2022 til Coloplast.

Fra 2015-2019 var Britt Meelby Jensen administrerende direktør for det børsnoterede biotekselskab Zealand Pharma, og hun har tidligere også stået i spidsen for Dako og har haft ledende stillinger i Novo Nordisk.

.\\˙ MarketWire