Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Kazaks åben for løft over 25 basispoint om nødvendigt

24/5 16:56

Den Europæiske Centralbank, ECB, bør overveje et dobbelt renteløft, hvis forventningerne til inflationen fordrer det, mener rådsmedlem i ECB og lettisk centralbankchef, Martins Kazaks.

Det skriver Bloomberg News.

Et muligt løft med 50 basispoint er "afgjort en ting, vi bør overveje," siger han i et interview.

- Er vi nødt til at tage skridtet og hæve renten med 50 basispoint i juli? Vi kan overveje det, men for nuværende tror jeg, at et løft på 25 basispoint vil være passende, lyder det fra det lettiske rådsmedlem.

Martins Kazaks er det tredje rådsmedlem, der ikke vil udelukke et løft på 50 basispoint. Tidligere har den hollandske centralbankschef, Klaas Knot, nævnt muligheden, mens den østrigske kollega Robert Holzmann direkte plæderer for, at 50 basispoint er passende.

Mindre høgeagtig er det franske rådsmedlem Francois Villeroy de Galhau, der ifølge Bloomberg News har sagt, at et renteløft af den størrelse "ikke er i overensstemmelse med konsensus". Også ECB-chef, Christine Lagarde, har fastholdt, at renteløftene ikke fremskyndes unødigt.

Christine Lagarde sagde mandag, at ECB formentlig vil sige farvel til negative renter med udgangen af tredje kvartal, hvilket bakkes op af Martins Kazaks, fremgår det.

.\\˙ MarketWire