Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian/Sydbank: Ser flere muligheder for abekoppevaccine

31/5 10:31

Bavarian Nordics fortsatte strøm af ordre på abekoppevaccinen Imvanex er godt nyt for aktien. Ligeledes er det positivt for vaccineproducenten, at den er i dialog med flere regeringer om opbygningen af lagre til fremtidige udbrud.

Det skriver Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, efter at Bavarian Nordic mandag aften opjusterede sine forventninger til 2022.

Og det var da heller ikke den store overraskelse, at Bavarian Nordic opjusterede sine forventninger, mener senioranalytikeren. De nye forventninger lyder på en omsætning i niveauet 1400-1600 mio. kr. fra før 1300-1500 mio. kr. og et driftsunderskud før af- og nedskrivninger på 900-1100 mio. kr. fra før 1000-1200 mio. kr.

Smitteudbruddet med abekopper har øget opmærksomheden på Bavarians vaccine, og det er særdeles positivt, at den danske vaccineproducent er i dialog med regeringer med henblik på opbygning af vaccinelagre.

- Vi ser på den baggrund både muligheden for etableringen af et nødberedskab i forbindelse med det nuværende udbrud, etableringen af lagre med henblik på fremtidige udbrud og et rejsevaccinemarked i forbindelse med rejser til Vest- og Centralafrika, skriver Søren Løntoft Hansen.

Opjustering til trods falder aktien i Bavarian Nordic tirsdag formiddag 2,5 pct. til 211,60 kr. Faldet følger dog en fremgang på 6,2 pct. i mandagens handel.

.\\˙ MarketWire