Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Salget af elbiler stormer frem i ellers presset bilmarked

1/6 07:36

I alt er der i maj indregistreret færre biler, end det var tilfældet i samme maj sidste år.

Til gengæld er antallet af nyregistrerede elbiler steget markant.

Det viser tal fra De Danske Bilimportører, der er en brancheorganisation for bilproducenter i Danmark.

I maj er der i alt indregistreret 13.502 personbiler. Det er 19,7 procent lavere end samme måned sidste år.

Det er en fortsat mangel på delkomponenter i bilindustrien, der påvirker udbuddet af biler og dermed indregistreringerne. Manglen har været gældende i størstedelen af 2022.

- Det er desværre ingen overraskelse, at indregistreringerne fortsat falder, og i vores prognose forventer vi ligeledes et fald på 20 procent for hele året, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører.

- Udviklingen skal ses i lyset af, at ordrebøgerne er fyldte, men at bilproducenterne ikke kan levere som ønsket grundet manglen på delkomponenter, siger han i en pressemeddelelse.

I de fem første måneder af 2022 er der registreret 58.741 personbiler, mens antallet var 76.225 sidste år, hvilket svarer til et fald på 22,9 procent.

På trods af at elbiler er særlig hårdt ramt af manglen på delkomponenter, er der sket en stor stigning i nyregistreringer af elbiler.

I maj er der indregistreret 2201 nye elbiler mod 1152 i samme måned sidste år. Det er tæt på en fordobling.

/ritzau/