Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Matas/CEO: Vokser på trods af globale økonomiske usikkerheder

1/6 12:04

Matas oplever fremgang på trods af en i øjeblikket usikker global makroøkonomisk situation.

Det fortæller administrerende direktør i Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, oven på regnskabet præsenteret onsdag morgen.

Tallene for omsætningen og på bundlinjen viser her ved udgangen af selskabets skæve regnskabsår 2021/22 da også vækst. Omsætningen er steget 4,3 pct. til 4344 mio. kr. mod 4164 mio. kr. året forinden.

På bundlinjen landede selskabet et overskud på 276,5 mio. kr. for året mod 269 mio kr. sidste år.

- Matas er en historisk stærk og modstandsdygtig forretning selv i perioder med øget usikkerhed, som vi oplever i øjeblikket. Den generelle økonomiske usikkerhed har således endnu ikke ramt vores forretning markant. Dertil ved vi også fra tidligere kriser, at hvis der skulle komme en større opbremsning i forbruget, så er sundhed og skønhed ikke det første sted, forbrugerne sparer, siger administrerende direktør i Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, til MarketWire.

Vækstfremgangen i årsregnskabet har givet Matas vækststrategi, Growing Matas Group, der blev lanceret sidste år, et stærkt afsæt og giver topchefen troen på, at målet om at fordoble det digitale salg frem mod 2025/26 kan opnås.

- Det er lykkedes at vokse på toppen af det usædvanlige store vækstspring forrige år og at levere en resultatfremgang trods store investeringer i vores nye strategi, lyder det fra Gregers Wedell-Wedellsborg.

Matas' forretning er ligeledes modstandsdygtig over for eventuel varemangel eller forsyningsproblematikker, da sundhed- og skønhedsmarkedet rummer så mange forskellige alternativer til diverse produkter, påpeger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Det gør det også muligt at sørge for, at der er varer i alle prisklasser på trods af stigende inflation, uddyber topchefen.

Selskabet kan dog se frem til mulig øget konkurrence på markedet i form af den tyske digitale milliard-forretning Douglas, som har åbnet en webshop i Danmark.

Men Gregers Wedell-Wedellsborg ønsker ikke at kommentere på konkrete konkurrenter.

- Matas stærkeste konkurrence-evne er kundetilfredsheden og kundeloyaliteten, som kan bibeholdes ved hele tiden at udbygge sortimentet og fortsat sørge for, at der er varer på hylderne til alle slags kunder og i alle prisklasser, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Tabel for Matas' regnskab for fjerde kvartal i det forskudte regnskabsår 2021/2022:

Mio. kr.
Q4 2022/2021
Q4 2020/2021
FY 2021/2022
FY 2020/2021
Omsætning
970,6
971
4344,2
4163,6
Like for like vækst (pct.)
-0,1
19,8
2,1
13,5
Bruttoresultat
468,3
4431966
1841,2
EBITDA før særlige poster
167,8
152802,6
797,1
EBITDA-margin før særlige poster (pct.)
17,3
15,618,5
19,1
EBIT
59,9
41388,3
380,4
Nettoresultat
39,3
16276,5
269

Forventninger til regnskabsåret 2022/23:

I pct.
Ved Q4 2021/22


Samlet omsætningsvækst
1-4 pct.
EBITDA-margin før særlige poster17-18 pct.

.\\˙ MarketWire