Ringkjøbing LB/Danske: Ser stærk udlånsvækst fortsætte i andet kvartal
7/6 10:57
Ringkjøbing Landbobanks opjustering i fredags var i stor udstrækning ventet, men demonstrerer et fortsat stærkt forretningsmomentum.
Det skriver Danske Bank i en analyseopdatering.
- Stærk udlånsvækst og kundeindløb driver indtjeningsstøtte ikke kun for 2022, men også for 2023-24. Ringkjøbing Landbobanks evne til at levere fremragende organisk momentum, toppet med mindre opkøb er uden sammenligning, skriver Danske Bank i notatet.
Danske Bank venter fortsatte støtte til nettorenteindtægterne fremad, og noterer i den forbindelse, at sektordata for april har vist en vækst på 26 pct. i indenlandsk udlån hos danske banker.
- Danske SME-virksomheder fortsætter med at opbygge lagre, hvilket vil give fortsat stærk kreditefterspørgsel forude i tillæg til fortsat stærk kundetilgang og stigende renter i andet halvår 2022 og 2023, hvilket estimeres vil føje 11 mio. til nettorenteindtægterne i 2024, skriver Danske Bank.
Ringkjøbing Landbobank opjusterede fredag til et resultat før skat i 2022 på 1550-1800 mio. kr. mod tidligere ventet 1300-1650 mio. kr.
Efter opjusteringen gentager Danske Bank anbefalingen "køb" med et kursmål på 1100 kr.
Aktien i Ringkjøbing Landbobank stiger tirsdag 1,3 pct. til 869 kr. efter en stigning fredag på 4,3 pct.
.\\˙ MarketWire