Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Dyk i amerikansk import - Drewry genkender ikke tal - NY

8/6 12:13

Importen til USA er styrtdykket fra måned til måned, skriver det amerikanske branchemedie Freightwaves, der henviser til data fra Drewry.

Det er containerspotraterne fra Kina til den amerikanske vestkyst, der ifølge mediet er faldet 41 pct. til 9630 dollar i forhold til måneden forinden som en konsekvens af den faldende efterspørgsel.

De tal kan Drewry dog ikke genkende, oplyser analysehuset til MarketWire.

De henviser i stedet til World Container Index (WCI), hvor de seneste tal offentliggjort 2. juni viste en pris på 8704 dollar, hvilket omvendt svarer til en stigning i spotpriserne på 1,6 pct. fra måneden forinden.

Faldet tilskrives ifølge Freightwaves den lavere importefterspørgsel kombineret med en relativ stabil kapacitet på ruterne over Stillehavet.

Forbrugernes købsmønstre normaliseres hurtigt til niveauet fra før coronapandemien, hvilket betyder, at de amerikanske detailhandlere ligger inde med for store lagre.

Tirsdag eftermiddag dansk tid nedjusterede den amerikanske supermarkedskæde Target med henvisning til, at selskabet bliver nødt til at aflyse ordrer med leverandører og tilbyde rabatter for at komme af med uønskede varer.

Ifølge Freightwaves er containerimport på vej mod USA faldet med 36 pct. siden 24. maj.

Dette er et bekymrende tegn for de indenlandske amerikanske fragtmarkeder, der har nydt godt af en hidtil uset stigning af containeriserede importmængder i løbet af de sidste 18 måneder, skriver Freightwaves .

På børsen i København ligger Mærsks B-aktie onsdag middag med et fald på 8,3 pct. til 19.250 kr.

.\\˙ MarketWire