Onsdagens kursfremgang i USA, efter landets centralbank, Federal Reserve, Fed, trådte rentespeederen ned og hævede sin rente i kampen mod den tårnhøje inflation, var en stakket frist.

Torsdag handles aktierne nemlig markant i minus, da den samme store renteforhøjelse på 0,75 pct., tre gange bankens gængse løft, igen har bragt frygten for recession helt frem i bevidstheden.

Det brede marked, målt på S&P 500-indekset, taber kl. 12.20, lokal tid i New York, 3,2 pct., mens Dow Jones bakker 2,4 pct., og Nasdaq smider hele 4,0 pct.

Dermed har markedet efter blot en dags pusterum genoptaget det udsalg, som frem til og med tirsdag betød fem dage i træk med kursfald og et samlet minus for markedet på 10 pct., og S&P 500 er nu faldet 23,5 pct. siden sin seneste rekord i starten af januar.

- Odds for en recession stiger altid med højere oliepriser, advarer analysehuset Jefferies i en kommentar.

Olieprisen ligger for tiden omkring 115 dollar per tønde, efter en stigning på mere end 50 pct. i år, og benzinpriserne er i USA i rekordhøjt niveau. Samtidig er der med krigen i Ukraine ikke udsigt til, at energipriserne foreløbigt vil komme ned.

- Hvis Federal Reserve er opsat på at kvæle inflationen, så vil chancerne for et monetært overkill, det værste udfald for aktier, blive udspillet på kreditmarkederne.

MERE I VENTE

Renteforhøjelsen på 75 basispoint var ventet på dagen, men bare en lille uge før havde markedet spået et løft på 0,50 pct. Det var indtil en brandvarm inflationsrapport viste en overraskende stigning i forbrugerpriserne på 8,6 pct.

Centralbanken er dog langt fra færdig med at stramme pengepolitikken, og bankens formand, Jerome Powell, sagde på et efterfølgende pressemøde, at det var "mest sandsynligt" med en forhøjelse på 50-75 point igen i juli, ligesom bankens chefgruppes prognose nu peger på, at renten i år vil slutte i niveauet 3,375 pct. Lige nu er den toneangivende rente i intervallet 1,50-1,75 pct.

Med de udsigter in mente er det ikke overraskende, at investeringsbanken JPMorgan Chase nu ser en sandsynlighed på 85 pct. for recession i USA.

HÅRDT PRES PÅ TEKNOLOGI

For sektorernes vedkommende er billedet stort set omvendt af onsdag. Det er de teknologitunge vækstsektorer, som er blandt de mest faldende. Cyklisk forbrug mister 4,9 pct., it taber 4,1 pct., og kommunikationsservice dropper 3,7 pct.

Det går dog også skidt for energiaktierne, der efter et langt rekordridt i år også er sårbare, og som smider 5,0 pct. I den anden ende har de defensive dagligvareaktier det bedst, selv om de falder med 0,5 pct.

Blandt de helt store navne falder Apple med 3,7 pct. og Microsoft med 2,9 pct., ligesom chipkæmpen Nvidia, ligeledes i it-sektoren, smider 6,2 pct.

I cyklisk forbrug bakker Amazon med 4,5 pct. Tesla presses yderligere ned med 7,7 pct., da branchemediet Electrek torsdag skriver, at elbilproducenten vil hæve sin bilpriser med op mod 6000 dollar, hvilket øger frygten for en tilbagegang i salget.

Inden for kommunikationsservice taber Meta Platforms 5,1 pct., mens Alphabet mister 3,4 pct., og i energi handles de to oliekæmper Exxon Mobil og Chevron ned med 3,6 og 4,9 pct.

Der er ekstra pres på flere forbrugervendte aktier. Handelsplatformen Etsy taber således mest i S&P 500 med 10,5 pct., da finanshuset Oppenheimer har sænket sit kursmål for aktie på udsigten til en opbremsning i salgsvæksten.

Udsigten til svagere efterspørgsel fra forbrugerne og højere energipriser presser også krydstogtselskaberne med ned, da Carnival og Morwegian Cruise Lines mister 9,8 og 10,3 pct.

Købmandskæden Kroger har torsdag opjusteret sine forventninger, men alligevel sætter aktien sig med 1,1 pct., da bruttomarginen i første kvartal lå lidt lavere end ventet i 21,6 pct.

.\\˙ MarketWire