Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Øgede vækstbekymringer sender aktierne i kanvassen - NY

17/6 06:43

De asiatiske aktiemarkeder er fredag morgen på vej i samme negative retning som de globale markeder, hvor de store indeks står til den værste uge siden den pandemiske nedsmeltning i marts 2020.

Stigende bekymringer over vækst-udviklingen i lyset af globale renteforhøjelser, der med undtagelse af Japan, har præget ugens finansmarkeder, slår bunden ud af markedet.

- Vi går ind i en hård fase af et regimeskifte, da risiciene i forbindelse med den økonomiske vækst bidrager til den allerede varme inflationære baggrund. Den nuværende genprisning tager det meste af overvurderingerne ud af markedet, men de nuværende niveauer er sårbare over for enhver forringelse af virksomhedens fundamentale forhold, vurderer investeringschef Vincent Mortier fra den europæiske kapitalforvalter Amundi over for Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,3 pct. til det laveste niveau i fem uger.

Modsat har de amerikanske aktieindeksfutures stabiliseret sig i positivt territorium oven på torsdagens kraftige kursfald. Der indikeres stigninger i New York på 0,5-0,7 pct., når markedet åbner senere på dagen.

De japanske investorer hæfter sig ved, at den japanske centralbank, Bank of Japan, fastholdt strategien om en tiårig rente tæt nul på fredagens pengepolitiske møde. Den lempelige politik står i skarp kontrast til resten af verden, hvor selv den schweiziske centralbank torsdag chokerede med den første renteforhøjelse i 15 år.

Det tager brodden af faldet i det toneangivende Nikkei 225-indeks, der dropper 1,9 pct., mens det brede Topix-indeks ligger med et minus på 1,8 pct.

Mod trenden går de kinesiske markeder, der er ved at få status som nyfunden sikker havn i den verdensomspændende aktienedsmeltning.

Shanghai Composite er uændret, mens CSI 300 øger 0,3 pct., og Hang Seng-indekset i Hongkong stiger 0,8 pct.

Blandt de øvrige asiatiske børser er der et fald i Taiwans Taiex-indeks på 1,5 pct., mens Kospi-indekset i Seoul dropper 0,7 pct. og Singapores Strait Times-indeks viger 0,4 pct.

Det australske ASX-indeks ligger kort før børsen i Sydneys lukketid med et minus på 1,9 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,9
Topix-1,8
Hongkongs Hang Seng+0,8
China Shanghai Composite0,0
China CSI 300
+0,3
Taiwan Taiex-1,5
Sydkoreas Kospi-0,7
Indiens BSE Sensex0,0
Singapores STI-0,4
Sydney ASX 200-1,9

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire