Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS er den mest shortede aktie i Norden

17/6 14:42

Hedgefonde og privatinvestorer satser i stor stil på hårde tider for SAS-aktien, der nu er den mest shortede aktie i Norden.

Det skriver Bloomberg News.

Næsten en tredjedel af de aktier, der i frit omløb på markedet, er nu shortet. Det sker, alt imens at SAS kæmper for at realisere redningsplanen SAS Forward, der blandt andet indbærer, at flyselskabet skal rejse 9,5 mia. svenske kr. i ny egenkapital.

Investorer, der "shorter" en aktie, låner aktier i et selskab som sælges i håb om, at de kan købes tilbage til en lavere kurs senere. Dermed kan gevinsten scores fratrukket omkostninger ved transaktionerne og rente til den investor, der udlåner aktierne.

- Det giver mening, at mange mennesker satser på kursfald på det her meget vigtige tidspunkt for SAS, siger Jacob Pedersen, der er chefaktieanalytiker hos Sydbank, til Bloomberg News.

- Det eneste håb, som SAS-aktionærerne har for at få nogen som helst værdi fra deres investering, er, hvis SAS bliver reddet, og der er ingen garantier for, at det sker, lyder det videre fra Jacob Pedersen.

Selvom den danske stat er kommet med en håndsrækning i form af en hensigtserklæring om at sløjfe gæld og øge sin ejerandel, er der fortsat store udfordringer for det skandinaviske luftfartsselskab.

I øjeblikket forhandler SAS med sine nordiske piloter om en ny overenskomst. Hvis ikke der nås til enighed, har pilotforeningen varslet strejke fra 29. juni.

SAS-aktien handles fredag eftermiddag i 0,47 kr. efter en stigning på 5,2 pct. Aktien er dog siden årets start faldet knap 50 pct.

.\\˙ MarketWire