Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Jyske Bank, Pandora og SAS

22/6 06:32

BØRSEN

PUTIN SKRUER NED FOR GASSEN – EUROPA SKRUER OP FOR KULFRING

Den tyske regering vil genstarte to kulkraftværker, mens Holland, Østrig og Italien vil satse mere på kul som reservekilde. Det sker, efter Rusland har skruet ned for gas til Europa, hvilket skaber frygt for en forsyningskrise. (Forside, side 6-7)

TOPCHEF VIL BANKE RUSTEN AF HARBOE-BRANDET

Harboe vil ud af vækstkrise ved at revitalisere brandet, som har fået for lidt fokus, erkender topchef. (Side 2)

JYSKE BANK-OPKØB ØGER ISÆR UDLÅN TIL EJENDOMME

Opkøbet af Handelsbanken består primært af ejendomslån. Det sker, netop som økonomer regner med faldende boligpriser. (Side 4)

PANDORA OVERTAGER 34 BUTIKKER I PORTUGAL

Salgsstrategien hos Pandora har gennemgået en stor udvikling, og nu sætter virksomheden yderligere turbo på. (Side 8)

DANSKE PROGNOSEMAGERE VENTER NEDTUR

Hård eller blød landing? Krise eller afmatning? Økonomer er enige om, at pilen peger nedad – men de udlægger teksten forskelligt. (Side 12)

CITI: INVESTORER HAR IKKE INDPRISET RECESSION

Økonomisk afmatning får storbank til at se afkastmuligheder i bl.a. luksusselskaber, hvor efterspørgslen stadig er robust. (Side 13)

NATIONALBANKEN VIL STRAMME GREBET OM BOLIGEJERNE TRODS RENTECHOK

Høj inflation har gjort timingen for et boligindgreb bedre, mener nationalbankdirektør Per Callesen, mens CBS-professor omvendt vurderer, at tiden er løbet fra omdiskuteret låneindgreb. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

SAS BØR BEGRÆNSES PÅ RUTER VED NY STATSSTØTTE

Mens det kriseramte luftfartsselskab SAS har udsigt til milliardhjælp fra staten, gruer direktør Jesper Rungholm fra det mindre danske indenrigsselskab DAT for skærpet konkurrence fra et styrket SAS. Politikerne anerkender dilemmaet. (Forside, side 4-5)

FØDEVAREBRANCHEN RISIKERER SKRÆKSCENARIE VED LUKNING FOR RUSSISK GAS

En række af landets største virksomheder står først i køen til at få lukket for gassen i den truende forsyningskrise. Med en advarsel mandag fra Energistyrelsen er scenariet rykket tættere på. (Side 6-7)

JYSKE BANKS MULIGE KRONPRINS LEVERER SVENDESTYKKE TRODS RØDT KORT FRA TILSYN

Til stor overraskelse var det tidligere Danske Bank-direktør Lars Mørch, der præsenterede et af de største opkøb i banksektoren de senere år. Han kan være på vej mod et topjob i banken. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SELSKABER SØGER NYE VEJE FOR AT SLIPPE FRI AF GAS FRA RUSLAND

En række af Danmarks største gasforbrugende virksomheder arbejder intenst på at finde alternative energiløsninger, hvis strømmen af gas fra Rusland skulle gå helt i stå. (Forside, side 6-7)

STREJKE KAN TRUE SAS’ FREMTID

Ifølge topchefen i SAS vil det være »smertefuldt« for passagerne, hvis selskabet strejker i sommerferien efter to års coronakrise. (Side 2)

JYSKE BANK ER NU MEDEJER AF EN STOR EJENDOMSMÆGLERKÆDE OG EN LILLE LUFTHAVN

Jyske Bank ved endnu ikke, hvad den skal stille op med ejerskabet af Lokalbolig-mæglerkæden, som følger med i opkøbet af Handelsbanken. En analytiker kan se en fordel i at forblive ejer. (Side 4)

DANSKE BANK VENTER ØKONOMISK OPBREMSNING

Den høje inflation er en af grundene til, at Danske Bank nu er blevet mere pessimistisk i forhold til den økonomiske udvikling i Danmark. Samtidig er økonomerne blevet mere pessimistiske i forhold til udviklingen på boligmarkedet. (Side 10)

.\\˙ MarketWire