Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Generelle kursfald af varierende størrelse

29/6 06:32

De asiatiske aktier ligger med generelle kursfald af varierende størrelse onsdag morgen. Investorerne læner sig op ad kollegerne i USA, der tirsdag sendte Wall Street ned efter et styrtdyk i den amerikanske forbrugertillid, der fik bekymringerne for en recession som følge af høj inflation og højere renter til at blusse op igen.

- De japanske aktier starter med tab efter svage amerikanske forbrugertillidsdata, der har ført til en følelse af usikkerhed omkring udsigterne for den amerikanske økonomi, skriver Okasan Online Securities i Tokyo i et notat ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 1,0 pct., mens de amerikanske aktieindeksfutures indikerer stigninger i de tre store aktieindeks på relativt beskedne 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

De japanske indeks viser vejen i dagens markeder.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks falder 1,1 pct., og det brede Topix-indeks dropper 0,7 pct.

De kinesiske investorer har vendt ryggen til tirsdagens lempelse af karantænebestemmelserne, der er den hidtil største lempelse af den kinesiske "nul-covid" strategi.

- Markeder har undgåeligt en tendens til at overreagere på den slags nyheder. For at det skal være bæredygtigt, skal vi først se, at disse tiltag rent faktisk bliver til en genåbning, siger seniorøkonom Carlos Casanova fra UBP i Hongkong til Reuters.

Shanghai Composite falder 0,6 pct., og CSI 300 dropper 0,7 pct.

Hongkongs børs ligger samtidig med et minus i Hang Seng-indekset på 1,6 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,1
Topix-0,7
Hongkongs Hang Seng-1,6
China Shanghai Composite-0,6
China CSI 300
-0,7
Taiwan Taiex-1,4
Sydkoreas Kospi-1,3
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI+0,4
Sydney ASX 200-1,1

Indeksværdi klokken 5.00.

.\\˙ MarketWire