Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB/Simkus: Mulig renteforhøjelse på 50 bp i juli hvis data forværres

29/6 08:49

Den Europæiske Centralbank (ECB) burde overveje at hæve renten med dobbelt så meget som planlagt på det kommende møde i juli, hvis udsigterne for inflationen forværres.

Det siger chefen for centralbanken i Litauen, Gediminas Simkus, som også er den del af Styrelsesrådet hos ECB, skriver Bloomberg News.

- Selvfølgelig skal vi se en ændring i data, en vis ændring i relation til, hvad vi har set i starten af juni, siger Simkus i et interview i Sintra, Portugal, hvor ECB holder sin årlige konference.

- Men hvis vi ser denne ændring i data, som peger på vedvarende inflation, på en acceleration, så bør (en renteforhøjelse, red) 50 basispoint være en mulighed i juli, uddyber Simkus.

Den ledende rente i eurozonen er i øjeblikket på minus 0,5 pct., men ECB forberedte på sit seneste rentemøde markedet på en renteforhøjelse på 25 basispoint på det næste møde, der afholdes den 21. juli.

.\\˙ MarketWire