Måske er inflationen forbi toppen. Måske er recessionen netop begyndt.

Investorerne fokuserer torsdag på det sidste og handler de amerikanske aktier i rødt, og markedet er dermed på vej mod den værste første halvår siden 1970 med et samlet minus på knap 21 pct.

For selv om inflationen har været et altdominerende tema i år, ser markedet forbi en måling torsdag med et fald i kerneinflationen i maj, og investorerne fokuserer i stedet på et fald i det reelle forbrug.

Det brede marked, målt på S&P 500, bakker kl. 12.15, lokal til i New York, med 0,8 pct., men indekset var på et tidspunkt i minus med hele 2,1 pct. Dow Jones mister også 0,8 pct., mens Nasdaq falder mest med 1,1 pct.

- Stagflationen, som har ramt vort land lige nu, vil gøre det svært for aktiemarkederne på mellemlang sigt, siger Matt Maley, chefstrateg hos Miller Tabak, til Bloomberg News.

- Når efterspørgslen ikke er hovedårsagen til, at inflationen er et problem, så vil en langsommere økonomi ikke hjælpe med at bringe inflationen ned med så meget, som nogle eksperter synes at tro lige nu.

Udfordringen er, at udbudssiden er begrænset af problemer med forsyningskæderne efter pandemien, mens Ruslands væbnede invasion af nabolandet Ukraine har skubbet prisen på energi og fødevarer markant i vejret.

FALD I FORBRUGET

Der er ellers kommet inflationstal i USA, hvor PCE Core, den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, foretrukne mål for kerneinflationen faldt fra 4,9 pct. i april til 4,7 pct. i maj, hvilket burde dæmpe inflationsfrygten lidt.

Det reelle privatforbrug, justeret for prisforandringer, faldt i midlertid i maj med 0,4 pct., hvilket var første gang i 2022, at der kunne konstateres en tilbagegang. Uden prisjustering var der tale om en forbrugsvækst på 0,2 pct. i maj mod 0,4 pct. i april, og det var den mindste stigning i år.

- Dette underbygger beviser for en nedadgående trend i forbruget, som udgør rygraden i økonomien. Der er meget begrænset forventning til eller håb om, at økonomien kan undgå en nedtur på kort sigt, kommenterer Lindsey Piegza, cheføkonom hos Stifel Financial, til The Wall Street Jorunal.

Torsdagens tal, selv om de ikke modtages positivt, har da også den effekt, at obligationskurserne stiger og markedsrenterne falder. Den tiårige statsrente i USA er nu igen nede omkring 3,0 pct., mens den for bare to uger siden var i niveauet 3,50 pct.

Handelen med rentefutures peger desuden på, at investorerne nu ser lidt mindre stram pengepolitik fra Federal Reserves side, og markedet indikerer nu, at centralbankrenten vil toppe til marts næste år i 3,49 pct. mod 3,59 pct. onsdag.

TEKNOLOGI OG ENERGI TYNGER

I S&P 500 er det kun forsyningssektoren og fast ejendom, som er kravlet i plus med 0,8 og 0,2 pct., mens især energi og de teknologitunge sektorer tynger i indekset med fald i energi på 1,7 pct., mens cyklisk forbrug, it og kommunikationsservice mister 1,1-1,5 pct.

Blandt de store navne blinker kursudviklingen rødt for stort set dem alle. Apple mister 1,8 pct., Microsoft taber 1,0 pct., Amazon dykker 2,8 pct., og Alphabet mister 2,3 pct.

I energi mister smider Exxon Mobil 3,0 pct. og Chevron sætter sig 1,2 pct.

I finans, som falder 0,8 pct., dykker JPMorgan Chase med 1,8 pct., mens Bank of America taber 2,0 pct. Faldende renter er dårligt nyt for bankernes indtjening på ind- og udlån, og recession er skidt nyt for forretningsvolumenerne.

Blandt de 20 aktier, som torsdag påvirker markedet mest, er det kun Pfizer og varehuskæden Costco, som stiger med henholdsvis 2,0 og 1,6 pct.

Pfizer kunne da også onsdag aften melde ud, at det har indgået en aftale om salg af yderligere 105 mio. doser coronavaccine til den amerikanske stat for 3,2 mia. dollar.

På regnskabsfronten falder apotekerkæden Walgreens Boots Alliance med 4,9 pct. Tredje kvartal var egentlig bedre end ventet, men den fastholdte prognose om en lav etcifret procentuel vækst i indtjeningen i hele regnskabsåret skuffer.

.\\˙ MarketWire