Tyskland: ZEW-tilliden lander markant lavere end ventet i juli
12/7 11:06
De tyske finansielle aktører er mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.
Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks for juli. Forventningsindekset faldt til minus 53,8 fra minus 28,0 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til minus 40,5.
Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 45,8 fra minus 27,7. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til minus 34,5.
ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.
.\\˙ MarketWire
