USA: Forbrugerpriserne steg mere end ventet
13/7 14:33
De amerikanske forbrugerpriser steg med 9,1 pct. i juni i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge et Bloomberg-estimat ventet en stigning på 8,8 pct.
Dermed accelererer inflationen umiddelbart, da niveauet måneden før var på 8,6 pct.
Set i forhold til måneden før steg forbrugerpriserne med 1,3 pct. – hvor økonomernes forventninger lå på 1,1 pct.
Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de 5,9 pct. i juni i forhold et år forinden - mod en stigning på 6,0 pct. måneden før. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,7 pct.
Analytikerne havde ventet stigninger på henholdsvis 5,7 pct. og 0,5 pct. i kerneforbrugerpriserne.
.\\˙ MarketWire
