Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian får ny ordre på 1,5 mio. doser koppevaccine - NY

19/7 08:44

Bavarian Nordic kan endnu engang melde om en stor ordre af selskabets koppevaccine med navnet imvanex.

Denne gang skal selskabet levere 1,5 mio. doser til et land, hvis navn ikke er offentliggjort, oplyser selskabet i en meddelelse.

Leverancen vil blive sat i gang allerede i 2022, men størstedelen af doserne skal først afleveres i 2023.

- Således har denne ordre ingen indflydelse på selskabets forventninger til det økonomiske resultat for indeværende år, skriver Bavarian Nordic.

Biotekselskabet opjusterede senest forventningerne til året mandag efter en ny stor ordre blev offentliggjort. Det var anden gang på den seneste uge, at en ny offentliggjort ordre førte en opjustering med sig.

- Mens regeringer og sundhedsmyndigheder rundt om i verden har travlt med at bekæmpe det nuværende abekoppeudbrud, bifalder vi de regeringer, der tænker langsigtet ud over den nuværende situation og opbygger lagre for at sikre et fremtidigt beredskab, og vi er stolte af at hjælpe vores kunder i begge bestræbelser, siger Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian, i meddelelsen.

- Med denne ordre, sammen med tidligere annoncerede ordrer fra henholdsvis USA og Canada, har Bavarian Nordic nu betydelige ordrer på koppe-/abekoppevacciner, hvilket giver et robust grundlag for 2023, skriver selskabet videre.

Bavarian Nordic forventer i 2022 en omsætning på 2700-2900 mio. kr., mens der fra driften på EBITDA-niveau ventes et underskud på 100-300 mio. kr.

Før opjusteringen mandag var forventningen til omsætningen 2300-2500 mio. kr. og et underskud fra driften på 400-600 mio. kr.

.\\˙ MarketWire