Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FAKTA: Her er ECB's nye fragmenteringsværktøj - GENT

22/7 06:34

Den Europæiske Centralbanks, ECB's, styrelsesråd besluttede torsdag den 21.juli 2022 at lancere et nyt kriseværktøj, som skal hjælpe til, såfremt de mere gældsplagede lande i eurozonen rammes af uro, nu da centralbanken er begyndt at stramme sin rente.

Her er fakta om værktøjet med det mundrette navn "transmission protection instrument" eller bare "TPI":

* TPI er et program til opkøb af offentligt udstedte obligationer i eurolandene

* Der er på forhånd ikke sat et loft over, hvor store opkøbene eventuelt kan blive

* Obligationer med varighed mellem 1 og 10 år kan blive mål for opkøbene

* I princippet kan obligationer udstedt i alle eurozonens medlemslande blive købt op

* TPI sigter dog på om nødvendigt at kunne stabilisere obligationsmarkedet og markedsrenterne i mere gældsplagede eurolande, såfremt de igangværende renteforhøjelser lægger for stort pres på de enkelte lande og skaber markedsuro

* Ved at købe statsobligationer gennem TPI vil ECB kunne holde obligationskurserne oppe og de effektive renter nede

* "Da Styrelsesrådet fortsætter med at normalisere pengepolitikken, vil TPI sikre, at den pengepolitiske position transmitteres gnidningsløst på tværs af alle eurolande", forklarer ECB det selv om programmet og uddyber, at TPI skal "modvirke uønskede, forstyrrende dynamikker, som udgør en trussel mod transmissionen af pengepolitikken i euroområdet"

* I eurozonen er Italien, Spanien og Portugal anset for at være de mest udsatte lande i den forbindelse, da højere renter vil gøre det dyrere for dem at finansiere deres forholdsvist store statsgæld

* For at et lands udstedelser kan komme i betragtning, må det pågældende lands finansielle situation ikke være i strid med reglerne for eurozonen, herunder reglerne for statsunderskud og statsgæld

* For at et lands udstedelser kan komme i betragtning, må det pågældende land ikke lide under "alvorlige" makroøkonomiske ubalancer

* For at et lands udstedelser kan komme i betragtning, skal det pågældende lands finansielle situation være bæredygtig

* For at et lands udstedelser kan komme i betragtning, skal det pågældende lands makroøkonomiske politik være bæredygtig

* Med andre ord vil ECB ikke redde lande, som ikke fører en i bankens øjne ansvarlig økonomisk og finansiel politik

Kilde: https://www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2022/html/ecb.pr220721~973e6e7273.en.html

.\\˙ MarketWire