Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til uændret renter forud for IMF-tal

26/7 07:14

Tirsdag ser ud til at byde på mere eller mindre uændret renter på det danske obligationsmarked forud for en ny prognose for den globale økonomi fra Den Internationale Valutafond, IMF, senere på morgenen, vurderer seniorøkonom hos Sydbank Mathias Dollerup Sproegel.

Tal fra IMF kan typisk være forældet, når de bliver præsenteret, fordi prognoserne tager så lang tid at udarbejde, og sidste uges PMI-tal fra Eurozonen, Tyskland og USA har allerede signaleret, at den globale økonomi bremser op.

- Ikke desto mindre er det vores opfattelse, at IMF i dag vil sende et budskab om, at der er dukket flere mørke skyer op i horisonten. Der er kommet flere og flere indikationer på, at forbrugerne har ramt inflationsmuren, påpeger Mathias Dollerup Sproegel.

En nedjustering af den globale vækst fra IMF vil således kunne puste yderligere til investorernes recessionsfrygt.

Derudover byder mandagen på nøgletal fra USA omkring forbrugertilliden fra Conference Board for juli. Forbrugertilliden har over længere tid været faldende i høj grad på grund af høje benzinpriser. Tallene fra Conference Board kan hertil så fortælle om de amerikanske forbrugeres frygt for at miste deres job.

Estimatet indsamlet af Bloomberg News vurderer, at det lander på 97,0 mod 98,7 tidligere.

Dertil kommer der tal for udviklingen af boligpriser og salg af nye boliger fra USA.

Renten steg ellers mandag efter tyske IFO-tal bekræftede, at den tyske økonomi nærmer sig recession.

Dermed endte renten med en fremgang på 1,36 pct. for så igen at falde tilbage en halv time før lukketid. Samlet endte den tiårige rente på 1,33 pct. - 2 basispoint højere end fredag.

På den anden side af Atlanten steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 5 basispoint til 2,80 pct. efter sving mellem 2,77 og 2,84 pct. mandag.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 2,79 pct. på markedet i Tokyo. Det er 3 point under niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

.\\˙ MarketWire