Obligationer/tendens: Statisk start på august i vente
1/8 07:11
Der er lagt op til en stille start på august på det danske obligationsmarked mandag.
De internationale renter har ikke gjort meget væsen af sig over weekenden, og dermed bliver det dagens nøgletal, der sætter retningen for udviklingen på det ferieramte og dermed volumenfattige danske marked.
Renten på den tiårige toneangivende amerikanske statsobligation endte fredag 3 basispoint lavere i 2,65 pct. Mandag morgen øger renten på den tiårige T-bond til 2,67 pct. på markedet i Tokyo.
Det er næsten samme niveau, som da det danske marked lukkede fredag eftermiddag.
- Vi forventer, at det danske obligationsmarked vil åbne med stort set uændrede renter, skriver seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank i et notat mandag morgen.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte fredag i 1,11 pct. efter en stigning på 2 basispoint.
Fra nøgletalskalenderen er der danske tal for PMI-fremstilling i formiddagens løb.
Både japanske og kinesiske PMI-data har skuffet i de tidlige morgentimer, men mere interessant er det tyske detailsalg, der lander inden markedsåbningen.
Senere kommer PMI data for fremstillingssektoren i såvel Tyskland som i hele eurozonen, hvorfra der også kommer arbejdsløshedsdata.
Også fra USA er der PMI industri foruden anlægsinvesteringer, og de vigtige ISM-tal for industrien.
- Investorerne venter et behersket fald i ISM-indekset, men vi hælder til, at indekset falder noget mere, end investorerne forventer. Hvis vi får ret, vil renterne blive presset ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.
.\\˙ MarketWire.
