Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/Sydbank: ISM peger mod ny modvind - kunne have været værre

1/8 17:06

Det overordnede amerikanske ISM-erhvervstillidsindeks for industrien faldt mindre end ventet i juli, hvor en god nyhed kan findes i underindekset for priser, der faldt gevaldigt og ramte det laveste niveau siden august 2020.

Det skriver Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen, efter at det overordnede indeks viste et fald til 52,8 fra 58,0, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News ventede et fald til 52,0. Det er det laveste niveau siden juni 2020.

Efter torsdagens offentliggørelse af det andet kvartal i træk med negativ BNP-vækst - og dermed teknisk recession, er ISM-opgørelsen ifølge analytikeren desværre endnu et negativt nøgletal.

- Det vidner om, at de amerikanske industrivirksomheder nu også mærker en svagere efterspørgsel og derfor er det et tegn på, at andet halvår i USA kan blive præget af en svagere økonomisk vækst, skriver cheføkonomen.

Hvis ISM-indekset fortsætter med at falde, så kan en decideret recession i USA ikke udelukkes, vurderer Søren Kristensen.

- Det vil også være et benspænd for mange danske virksomheder, som hver dag eksporterer varer og tjenesteydelser til USA. Det vil derfor i den grad også kunne mærkes i Danmark, hvis vores største eksportmarked glider i bakgear , vurderer cheføkonomen.

Underindekset for priserne for materialer brugt i produktionen er i juli dykket til 60,0 fra 78,5, hvilket er det største fald siden 2010. Det er også langt under økonomernes forventning indsamlet af Bloomberg News på et fald til 74,3.

Tæt ved 22 pct. af respondenterne har ifølge Bloomberg News rapporteret, at de betalte lavere priser i juli, hvilket er en stigning fra 8,3 pct. i juni.


.\\˙ MarketWire