Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk/Sydbank: Mærsk hæver prognose mere end ventet - NY

2/8 09:09

Mærsk har opjusteret sin prognose for 2022, hvilket ikke er overraskende, men den hæves mere end ventet, hvilket tyder på et fantastisk andet kvartal.

Det mener Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

Både A- og B-aktien sendes da også op i de første handler tirsdag morgen - men henholdsvis 2.1 pct. og 2,6 pct. - i et eller rødt eliteindeks.

- Vi vidste, at opjusteringen ville komme, men den er noget større end ventet, så jeg ser en positiv reaktion på dagens marked. Måske med Mærsk forrest i feltet, siger han.

Han påpeger, at Mærsk tidligere har antaget, at markedet ville være normaliseret hele andet halvår, hvilket ikke holder stik grundet høje fragtrater og flaskehalse, og derfor overrasker opjusteringen ikke.

- Nu ser Mærsk frem mod en gradvis normaliseret i løbet af fjerde kvartal, men det er ikke sikkert, at den kommer. Hvis fragtraterne ikke sænkes kraftigt, så er det ikke sikkert, at selskabet er færdig med at opjustere, siger Sydbank-analytikeren.

Mærsk venter nu at nå en underliggende EBITDA-indtjening på cirka 37 mia. dollar svarende til 268 mia. kr. mod tidligere ventet cirka 30 mia. dollar.

Estimatet for årets driftsresultat er også opjusteret til 31 mia. dollar fra 24 mia. dollar.

Rederiet kommer med regnskab for andet kvartal i morgen, onsdag den 3. august.

.\\˙ MarketWire