Tre amerikanske stater går i nødberedskab grundet abekopper
2/8 12:40
Tre amerikanske delstater går i nødberedskab som reaktion på udbruddet af abekopper, mens den virale sygdom fortsætter med at sprede sig rundt om i verden.
Det skriver Bloomberg News.
Californien tilslutter sig nu Illinois og New York, der allerede har erklæret nødsituation, hvilket skal styrke vaccinationsindsatsen og dæmme op for stigningen i nye smittetilfælde.
De tre stater, der er hjemsted for tre af USA's største byer, tegner sig i øjeblikket for næsten halvdelen af de omkring 6000 smittede med abekopper i USA.
Californien arbejder "for at sikre, at de mest udsatte grupper er vores fokus for vacciner, behandling og opsøgende arbejde," sagde guvernør Gavin Newsom mandag.
Ændringen til nødsituation i staterne betyder, at akutmedicinsk personale har lov til at give vaccinen mod abekopper svarende til den lovbestemt tilladelse, der for nylig blev vedtaget for apotekere til at vaccinere.
I sidste uge meddelte Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at udbuddet nu ses som en global sundhedskrise - organisationens højeste alarmberedskab. Det gør et global samarbejde for at inddæmme smitten med abekopper nemmere.
Sidste gang WHO fremsatte en lignende erklæring var under de tidlige stadier af covid-19-udbruddet i starten af 2020.
Danske Bavarian Nordic har den eneste godkendte vaccine mod abekopper, hvilket har sendt selskabets aktie på optur over den seneste periode.
.\\˙ MarketWire
