Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Mærsk i grønt sammen med Bavarian i grønt eliteindeks

3/8 09:15

Mærsk ligger i toppen af eliteindekset fra morgenstunden efter et regnskab for andet kvartal, hvor gårsdagens opjustering blev fastholdt, aktionærerne blev forkælet med et løftet aktietilbagekøbsprogram.

Også Bavarian skyder frem efter positivt klap fra Nordea.

Blandt sidepapirerne er Ringkjøbing Landbobank ligeledes regnskabsaktuel, og banken fastholder de nyligt opjusterede forventninger for året.

Udover dansk regnskabsnyt, der tiltager i de kommende uger, er det en tætpakket dag på nøgletalsfronten på begge sider af Atlanten.

- Fra eurozonen modtager vi blandt andet opgørelsen over udviklingen i producentpriserne, der kan give et fingerpeg om inflationsudviklingen, mens vi ligeledes modtager detailsalgsopgørelsen for juni. Fra USA vil investorernes fokus blandt andet være rettet mod ISM-opgørelsen for servicesektoren, der offentliggøres klokken 16. Ydermere mødes medlemmerne af OPEC for at diskutere den fremtidige olieproduktion, skriver Handelsbanken om dagens fokus.

Det danske C25-indeks har efter fem minutters handel vendt et minus til et plus og stiger 0,2 pct. til 1768,00.

MÆRSK FASTHOLDER TIRSDAGENS OPJUSTEREDE PROGNOSE

Mærsk fortsatte helt som ventet med at løfte sin indtjening ganske markant i andet kvartal, hvor nettooverskuddet endte på godt 63 mia. kr. Det svarer til, at selskabet har tjent 28,9 mio. kr. i timen hver eneste dag gennem april, maj og juni.

For hele 2022 fastholdes de forventninger, som Mærsk tirsdag opjusterede. Dermed sigtes der stadig efter et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på omkring 37 mia. dollar.

I forbindelse med regnskabet onsdag løfter Mærsk sit aktietilbagekøbsprogram med 500 mio. dollar om året, så der nu sigtes efter et tilbagekøb på 3 mia. dollar om året i perioden 2022-2025.

B-aktien stiger 1,2 pct. til 20.400 kr. i de første handler efter et plus på 2,1 pct. tirsdag.

RINGKJØBING LANDBOBANK I FREMGANG

Blandt sidepapirerne er Ringkjøbing Landbobank ligeledes kommet med regnskab, og det præges af stigende udlånsmængder og et generelt højt aktivitetsniveau i andet kvartal.

Banken fastholder forventningerne til et resultat før skat på 1550-1800 mio. kr.

Bank-aktien liger 1,5 pct. højere o 805 kr. ved dagens start.

ANALYTIKERJUSTERINGER TIL FLERE

Tilbage i eliteindekset har medicokoncernen Coloplast fået sænket kursmålet af Handelsbanken, der nu ser et treårigt kursmål på 1100 kr. fra 1200 kr., mens holdanbefalingen gentages.

Coloplast synker til bunden i C25 med et fald på 0,9 pct. 844,40 kr.

Der er også analytikernyt til Bavarian Nordic, der har fået en masse opmærksomhed efter en række ordrer på selskabets koppevaccine og flere opjusteringer af forventningerne i kølvandet af udbruddet af den sjældne sygdom abekopper i mange lande.

Nordea løfter kursmålet på aktien til 470 kr. fra 400 kr., og samtidig gentages anbefalingen "køb".

Bavarian-aktien ligger 2,2 pct. højere i 394,40 kr. efter et fald på 2,5 pct. tirsdag.

SEB har set på Carlsberg og sat kursmålet ned til 1140 kr. fra 1175 kr. Anbefalingen er fortsat køb.

Bryggeriaktien falder 0,6 pct. til 956 kr. i de første handler.

Også it-koncernen Netcompany har fået sænket kursmålet til 545 kr. fra 600 kr. af Morgan Stanley. Anbefalingen af aktien er fortsat "overvægt".

Netcompany ligger uændret onsdag morgen efter et fald på 4,3 pct. tirsdag.

SAS FLYVER REGNSKABSTAL HJEM

SAS vil snart levere en række detaljerede finansielle informationer til de amerikanske myndigheder i forbindelse med selskabets chapter 11-proces. Og nu kommer selskabet med tal, der dækker over perioden frem til halvårsskiftet, hvilket er de første otte måneder af regnskabsåret 2021/22.

SAS omsatte i perioden fra 1. november sidste år til og med udgangen af juni i år for 19.443 mio. svenske kr.

Efter første halvår var omsætningen 12.593 mio. svenske kr., og dermed har maj og juni ifølge de ureviderede tal givet et salg på 6850 mio. svenske kr.

SAS stiger 0,4 pct. til 0,46 kr.

.\\˙ MarketWire