Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab/Sydbank: Trods stærk vækst vil aktien ligge neutralt

9/8 08:45

Opjustering fra Genmab flugter med markedsaktørernes forventninger, og derfor vil aktiens performance lægge sig op ad markedet.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank tirsdag morgen.

Genmabs opjustering skyldes en stærk vækst i salget af kræftmidlet Darzalex, der er biotekselskabets primær indtægtskilde, ligesom en stærk dollar også har bidraget.

- Darzalex gør det super godt, har momentum og andet kvartal var bedre end ventet i forhold til salget. Dertil kommer den styrkede dollar, så prognosen for markedssalget hæves, siger senioranalytikeren.

I forbindelse med den styrkede dollar påpeger Søren Løntoft Hansen dog også, at det kan ramme Genmab på omkostningerne.

- Driftsomkostningerne er øget mere, end jeg havde ventet, hvilket gør driftsresultatet en smule lavere end mine estimater, men trods det er det positivt med opjusteringen, og det afspejler også, at der er fart på investeringerne i selskabet, siger han.

Partneren Janssens salg af kræftmidlet Darzalex vil ifølge Genmabs prognose lande på 7,8-8,2 mia. dollar i år mod tidligere estimeret 7,5-8,0 mia. dollar.

Genmab opjusterede forventningerne til omsætningen i år til 12-13 mia. kr. Og det er mere end ventet, da analytikerne havde sat næsen op efter en omsætning på 12,24 mia. kr. Selskabet så tidligere en omsætning på 11-12 mia. kr.

Biotekselskabet kommer med regnskab onsdag den 10. august 2022, men spændingen udebliver, mener Søren Løntoft Hansen.

- Vi kender flere salgstal og ser nu også en nye prognose, så der er ikke meget spænding relateret til det. I morgen vil egenligt være koncentreret omkring telekonferencen. Her vil der blive kastet lys på pipeline og nyhedsflowet for 2022 og starten af næste år, siger han.

.\\˙ MarketWire