Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/lukning: Peloton trådte hårdt i pedalen i grøn ugeafslutning

12/8 22:03

Den grønne medvind blev kraftigere i løbet af fredagen i det amerikanske, og dermed blev det fjerde uge i træk, at både S&P 500 og Nasdaq steg på ugebasis.

- Markederne fik helt sikkert gode nyheder i denne uge med hensyn til inflationen, siger Dec Mullarkey, chef for investeringsstrategi hos SLC Management, til Reuters.

- En sejrsrunde var i nogle henseender var på sin plads, men det er ikke "mission accomplished" på nogen måde, påpeger han.

Mens Federal Reserve ser ud til at være fast besluttede på at stramme pengepolitikken yderligere, indtil inflationspresset aftager fuldstændigt, ser markedet en 55,5 pct.s chance for, at den amerikanske centralbanke hæver renten med 50 basispoint i september i stedet for 75 basispoint, skriver Reuters.

Forud for åbningen bidrog et overraskende stort fald i de amerikanske importpriser i juli til det samlede billede af, at prispresset er ved at aftage. Federal Reserve har hævet renten med 225 basispoint siden marts.

Fredag steg det brede S&P 500-indeks 1,7 pct. til 4280. I starten af ugen lå indekset i 4140,06. Det var blandt andet Apple, Alphabet, Amzon og Tesla, der tak indekset op på udens sidste dag. Alle 11 underindeks steg med teknologisektoren helt i front.

Det teknologitunge Nasdaq-indeks sluttede fredagens handel 2,1 pct. højere. Og det smalle Dow Jones gik på weekend med et plus på 1,3 pct.

- De store indekser handler tæt på niveauerne tilbage til maj og juni, og det ser ud til, at niveauerne er modstandsdygtige på kort sigt, siger Adam Sarhan, chef for 50 Park Investments, til Reuters.

PELOTON KØRTE TIL TOPS

Blandt de mindre selskaber stak Peloton, der laver fitnessmaskiner, af. Selskabet er i gang med at genopfinde sig selv og skærer i den forbindelse 800 job væk, hæver priserne for Bike+ og løbebånd, og outsourcer en række funktioner som levering og kundeservice til tredjepart.

De ansatte fik beskeden fredag, hvoraf det også fremgik, at en lang række showrooms skal lukkes i løbet af næste år. Det er det største tiltag, som Peloton-chef Barry McCarthy har taget siden sin ansættelse i februar.

Det er håbet på at vende skuden, der får de drastiske konsekvenser. Peloton havde ellers medvind i de tidligere corona-dage, hvor folk anskaffede sig motionscykler og løbebånd for at klare træningen hjemmefra. Men siden er overskuddet droppet, tabene har ophobet sig, og selskabet aktiekurs er faldet med næsten 90 pct. de seneste 12 måneder.

- Vi er nødsaget til at få stoppet den faldende omsætning og begynde at vokse igen, skriver Barry McCarthy til de ansatte.

- Penge er ilt. Og ilt er livet, skiver han også poetisk.

Investorerne var begejstrede og sendte aktien op med 13,6 pct.

APPLE BELØNNET FOR PRODUKTIONSMÅL

Iphone-producenten Apple steg 1,9 pct., efter selskabet torsdag ifølge Bloomberg News bad sine leverandører om at producere 90 mio. af sine nyeste iPhones i 2022, hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

Totalt venter selskabet fortsat, at der skal produceres 220 mio. iPhones i 2022, hvilket ligeledes er på niveau med sidste år.

FOKUS PÅ RIVIAN

Der var fokus på elbilproducenten Rivian Automotive, der torsdag aflagde regnskab efter børslukketid. Tallene for andet kvartal viste en bedre end ventet omsætning, men inflation og fortsatte forstyrrelser i forsyningskæderne betød, at selskabet nu venter et større underskud for hele året end tidligere beregnet.

Umiddelbart blev aktien i selskabet efter regnskabet i eftermarkedet torsdag med 6,7 pct., men siden rettede den sig til et minus på 2,4 pct.

Fredag faldt 0,2 pct.

Detailkæmpen Walmart tog mandag negativt fokus, da selskabet sænkede sine indtjeningsforventningerne trods en bedre end ventet udvikling i salget.

Ifølge Morgan Stanley kan investorernes bekymringer dog være overdrevne, og kæden bør ikke være værre stillet end konkurrenterne, skriver finanshuset i en analyse, hvor kursmålet på 145 dollar bliver fastholdt.

Aktien endte med et plus på 1,8 pct.

.\\˙ MarketWire