Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lundbeck fortsætter Vyepti-udrulning trods lidt modvind i Kina

17/8 07:59

Lundbeck er i fuld gang med udrulningen af sit nyeste nøgleprodukt, Vyepti til forebyggelse af migræne, og i den resterende del af 2022 skal produktet efter planen lanceres på yderligere otte markeder - herunder også de første af slagsen i EU.

I Asien er det danske medicinalselskab i færd med studierne Sunrise og Sunlight, som skal danne baggrund for en godkendelse af midlet her.

Og begge studier er på sporet, lyder det fra Lundbeck, som dog har måttet sande, at det lille Sunlight-studie, der potentielt kunne have givet en hurtigere vej til en niche på markedet i Kina, ikke har leveret overbevisende resultater.

- Det lille Sunlight-studie, som har været tænkt som en potentiel hurtigere vej for migrænepatienter med MOH (medical overuse headache - hovedpine forårsaget af for meget medicin, red.) i Kina, opnåede ikke statistisk adskillelse fra placebo. Placeboeffekten i studiet var større end i tidligere Eptinezumab-studier, skriver Lundbeck i onsdagens regnskab for andet kvartal.

Vyepti er godkendt til forebyggelse af migræne på omkring 40 markeder på verdensplan - herunder USA, Canada, Australien og Europa.

Ud over USA er produktet allerede på hylderne i Australien, Kuwait, Singapore, Schweiz og De Forenede Arabiske Emirater.

Samlet set venter Lundbeck at nå at lancere på ti forskellige markeder i 2022.

I andet kvartal omsatte Vyepti for 220 mio. kr. - en vækst på 118 pct. fra 101 mio. kr. i det tilsvarende kvartal sidste år.

Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Lundbeck selv før sidste uges opjustering af forventningerne ventet et salg på 212 mio. kr.

.\\˙ MarketWire