Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 24 Maj kl 15.00 Læs mere her

Lundbeck/Sydbank: Fejlet studie med Vyepti øger usikkerheden

17/8 09:11

Lundbeck er onsdag morgen i modvind på børsen i København efter et ellers flot regnskab for andet kvartal, der også er baggrunden for den opjustering, som medicinalselskabet leverede i sidste uge.

Årsagen til det skal findes i oplysningen i regnskabet om et fejlet studie i Kina med væksthåbet Vyepti.

- Det er et lille studie, og det kommende Sunrise-studie er meget større, men jeg tror da gerne, at Lundbeck havde været det her foruden. Det gør ikke usikkerheden mindre, at man ikke nåede det primære endepunkt, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til MarketWire.

Det er det såkaldte Sunlight-studie, der potentielt kunne have givet en hurtigere vej til en niche på markedet i Kina, der ikke kunne demonstrere en statistisk signifikant adskillelse fra placebogruppen.

Studiet var designet til at undersøge effekten af Vyepti hos patienter med migræne og hovedpine forårsaget af overforbrug af medicin - såkaldt medical overuse headache (MOH).

Lundbecks B-aktie falder med 4,2 pct. til 32,16 kr. efter kort tids handel onsdag.

.\\˙ MarketWire