Rederiet Norden har i andet kvartal kunne lukrere på et skifte mod et stærkt marked for produkttank, mens afmattende tendenser inden for tørlast ikke har givet grund til bekymrede miner.

Det fortæller administrerende direktør Jan Rindbo, der kalder det for et "fantastisk kvartal".

- Vi er super godt positioneret til det, der sker lige nu. Der er en afmattende tendens i tørlast, men her har vi i Freight Services & Trading mere last end skibe, og det betyder, at vi tjener på, at markedet falder. I produkttank har vi en lang position - altså flere skibe end laster - så der tjener vi på, at markedet er steget kraftigt. Raterne er alene i andet kvartal tredoblet. Så vi tjener faktisk penge hele vejen rundt, siger Jan Rindbo til MarketWire i forbindelse med regnskabet for andet kvartal.

Bundlinjen taler sit tydelige sprog. Overskuddet steg i andet kvartal til 178,7 mio. dollar - svarende til cirka 1,3 mia. kr. - mod 31,8 mio. dollar samme kvartal året forinden. Undervejs i regnskabsåret har Norden da også opjusteret sine forventninger til årets resultat fire gange.

Der ventes et overskud på 560-640 mio. dollar mod 210-280 mio. dollar ved indgangen til året.

AFMATNING I KINA

Norden har i løbet af andet kvartal skulle omstille sig væk fra tørlastmarkedet, hvor opbygningen mod en mulig recession er begyndt at spøge i krogene.

- Vi ser en afmatning på tørlast, der egentlig startede med Kina, hvor Kina har store udfordringer i deres byggesektor. Det skaber modvind, da Kina har en så stor del af den totale efterspørgsel på tørlastmarkedet - det er næsten halvdelen, lyder det fra Norden-direktøren.

- Men, når man taler om en økonomisk afmatning, så ser man ofte faldende efterspørgsel på kul. Det har vi ikke set på grund af den energikrise, der er skabt på grund af Rusland. Så der er faktisk medvind på det punkt, lyder det videre fra Jan Rindbo.

Norden har derfor i stedet vendt blikket mod produkttank-markedet, hvor der igen er kommet gang i efterspørgslen oven på corona.

- Der ser vi at efterspørgslen kommer tilbage og ligner niveauet fra før corona. Når man så kobler det med lave olielagre, så betyder det, at efterspørgslen skal imødekommes med olieprodukter, der skal ud at sejle, siger han.

Dertil kommer, at Europa i stigende grad er skiftet væk fra olieprodukter, der kommer fra Rusland. Det betyder længere ruter, når eksempelvis diesel i stedet skal sejles fra Mellemøsten til Europa.

Olieembargoen mod Rusland endnu ikke officielt trådt i kraft. Den træder først i kraft ved udgangen af i år, så der venter vi en større effekt helt i slutningen af 2022 og ind i 2023, siger Jan Rindbo.

.\\˙ MarketWire