Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med STG, SAS og Netcompany

23/8 06:32

BØRSEN

DANMARKS IMPORT AF KUL ER STEGET EKSPLOSIVT I 2022

Eksperter har erklæret industrien for død, kulkraftværker er lukket og investeringer tørret ud. Men den europæiske energikrise betyder, at den danske import af kul er tæt på syvdoblet i årets første seks måneder. (Forside, side 4)

SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP NEDJUSTERER

Scandinavian Tobacco Group, der gennem flere kvartaler har kunnet gå på vandet, er kommet med markant nedjustering. (Side 2)

SAS HAR TALT MED 115 MULIGE LÅNGIVERE I PENGEJAGT

SAS har forberedt kreditorly siden årets start – men det var vanskeligt at finde långivere, der ville veksle lån til aktier i flyselskabet. (Side 6-7)

PRES LETTER PÅ RAFFINADERIER: MEN BENZIN FORBLIVER DYR

Kapacitetspres aftager på raffinaderier, men der er næppe udsigt til de store prisfald på en liter benzin, mener cheføkonom. (Side 8)

TESTFIRMA VIL ØGE VÆKST MED OPKØB I USA

SSI Diagnostica sparker døren ind til accelereret vækst i USA efter opkøb af Techlab for hemmelig sum. (Side 12)

JOBFEST BULDRER VIDERE TRODS KRIG OG HØJ INFLATION

Beskæftigelsen steg 7000 personer i juni. Men der trækker sorte skyer ind over arbejdsmarkedet i efteråret, vurderer økonomer. (Side 13)

KRIG OG INFLATION SENDER VIRKSOMHEDER I BANKEN

Virksomhederne har fået brug for at låne, og det hjælper bankernes indtjening, der kan få et nyt løft på grund af højere renter. (Side 16)

UNDER 4 PCT. AF INVESTERINGSPRODUKTERNE MATCHER INVESTORERNES GRØNNE BEHOV

Selvom kunderne gerne vil investere bæredygtigt, mangler investeringsudbuddet, mener Hemonto-direktør. (Side 18-19)

BERLINGSKE BUSINESS

BLODRØDE AKTIER OG TÅRNHØJE PRISHOP UDHULER VORES FORMUE MED MILLIARDER

Over hele linjen ser danskerne ud til at blive fattigere i år. Nedgangen rammer pensionsopsparingen, boligen, pengene i banken og investeringerne. De voldsomme stigninger på varer og i energipriser gør også et indhug i vores polstring. Og det kan blive endnu værre ifølge bankøkonomer. (Forside, side 4-5)

ØKONOM BETEGNER NYE PRISHOP SOM BEKYMRENDE

Priserne på el og gas fortsætter op til nye rekordniveauer. Det samme gør regningen for en gennemsnitlig familie, der med gårsdagens priser får tredoblet sin elregning. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NETCOMPANY ER I MODVIND PÅ ET KRITISK TIDSPUNKT

På et år er Netcompany-aktien faldet fra 855 til 301 kr. Seneste regnskab skuffede. Hvad sker der hos det fremadstormende it-selskab med de store ambitioner? (Forside, side 8-10)

PENSIONSKUNDER RAMT AF NEGATIVT AFKAST PÅ 30 MIA. KR.

Det samlede investeringsafkast i Sampension landede i årets første seks måneder på minus 30 mia. kr. (Side 4)

DA KRÆVER FRI ADGANG FOR ARBEJDSKRAFT FRA EU-KANDIDATLANDE

Medarbejdere fra EU-kandidatlande skal have fri adgang til det danske arbejdsmarked, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening. (Side 6-7)

ARBEJDERNES LANDSBANK SIGER FARVEL TIL TOPCHEF OG GENNEMFØRER EN LEDELSESROKADE

Tidligere Nordea-direktør gør comeback i arbejderbanken, som gennemfører et større generationsskifte i topledelsen og for første gang får et kvindeligt medlem i direktionen. (Side 12)

.\\˙ MarketWire